76 procent af alle nye elbiler i hele verden kommer nu fra bilmærker og fabrikker med base i Kina. I Europa varierer kinesernes popularitet dog voldsomt.
Kinesiske elbiler er her. Og meget tyder på, at de er kommet for at blive. Faktisk er 76 procent af alle nye elbiler fra netop Kina.
Det viser nye tal fra Rho Motion.
Tallet dækker over alle de nye el- og pluginhybrider, der bliver solgt rundt omkring i verden. Der er dog store forskelle på, hvor populære elbilerne er.
I Tyskland, der er Europas absolut største bilmarked, kan de kinesiske elbiler kun lige klemme sig op på en markedsandel omkring de fire procent. Det svarer dog stadig til 578.000 biler alene i 2024.
Det tal er en smule højere i Frankrig og England med henholdsvis fem og syv procent kinesiske elbiler.
Herhjemme sidder kineserne ifølge data fra Rho Motion på lidt mere end otte procent af markedet for elbiler. Mens det i Sverige er fem procent. Det er dog ikke meget mere imponerende i elbilernes nordiske paradis.
I Norge foretrækker bare ni procent af køberne elbiler fra Kina. Mens det i lande som Brasilien og Mexico er helt oppe på henholdsvis 82 og 70 procent. I Thailand sidder kineserne på 77 procent af markedet.
Det kan dog blive meget, meget lavt. I Schweiz er bare én procent af elbilerne fra Kina, og i USA er der slet ingen. I hvert fald ikke direkte.
Nogle af de kinesiske mærker – sÃ¥som Polestar og Volvo – har nemlig valgt at bygge fabrikker i USA for at undgÃ¥ sanktioner. Disse kan dog være pÃ¥ vej alligevel. Og faktisk kan det presse bÃ¥de Volvo og Polestar helt ud af USA. Læs mere om det her.


