71 procent er imod at forbyde benzin og diesel

Flertallet af danskerne er mod et forbud mod forbrændingsmotoren i 2035, viser ny undersøgelse. Kun hver tredje unge bilist bakker op om EU’s nu tidligere plan.

Annonce

Flertallet af danskere er imod at forbyde forbrændingsmotoren i 2035.

En ny undersøgelse fra MEKO-koncernen, der blandt andet består af danske FTZ, viser, at især de unge vil have valgfrihed.

For selvom 45 procent af de unge godt kan se sig i en elbil vil de helst selv kunne træffe valget mellem benzin, diesel, strøm eller en kombination.

Kun 29 procent af de 18-34-årige støtter et direkte forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt de ældre bilister over 65 år er modstanden endnu mere massiv. Her er det kun 13 procent, der mener, at forbrændingsmotoren skal gøres ulovlig.

Ifølge Anders Voldsgaard Clausen fra FTZ er afviklingen af den traditionelle bil ikke lige om hjørnet.

Han forudser, at flere forskellige drivlinjer skal leve side om side i mange år endnu. Det kræver, at danske værksteder fortsat kan håndtere både stempler og batterier.

Samtidig er EU-Kommissionen begyndt at ryste på hånden over for det oprindelige mål. Og ikke bare det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kort før nytår kunne Boosted fortælle, at EU-kommissionen var blevet enig med sig selv om at lægge sit eget forbud ned.

Politik holder liv i elbilen

Den teknologiske udvikling går stærkt. Men det ændrer ikke på, at bilisterne vægter tryghed i hverdagen.

Derfor spiller både diesel- og benzinbilerne fortsat en afgørende rolle. Af samme grund insisterer flertallet på at kunne vælge en ny med forbrændingsmotor. Også efter 2035.

Læs videre efter annoncerne

Det betyder dog ikke, at interessen for elbiler er forsvundet på de danske veje. Tværtimod holder en fastfrysning af afgiftsniveauet fra 2025 liv i salget af elbilen. Kunstigt eller ej.

Læs mere om de seneste salgstal for bilerne på det danske marked her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder