7 ud af 10 funktioner udskydes i elbil til 1 million kr.

Volvos flagskib, EX90, er ramt af store softwareproblemer. Vigtige funktioner som lidar-sikkerhed og vehicle-to-load-opladning udskydes. Det samme gør 5 andre funktioner.

Annonce

Volvos nye elektriske flagskib, EX90, er på alle måder en rullende skandale.

Og nu viser en gennemgang, at 7 ud af 10 lovede funktioner stadig mangler i bilen, selvom de første kunder allerede har betalt for og fået leveret biler.

Modellen, der skulle være kinamærkets teknologiske vidunder, er i forvejen to år forsinket. Ambitionen var at lancere en bil med teknologi på niveau med Tesla.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den udfordring har vist sig at være vanskelig for bilmærket. Og Tesla synes stadig at være langt foran Volvo.

For over et år siden meddelte Volvo, at man ville udskyde ti funktioner. Det var nødvendigt for overhovedet at kunne starte leverancerne af bilen.

Dengang blev der udarbejdet en tidsplan for, hvornår de manglende funktioner ville blive tilføjet via softwareopdateringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun 3 ud af 10 løfter er indfriet

Den tidsplan er nu skredet markant. En ny rapport fra det svenske bilmedie Vi Bilägare afslører, at kun tre af de ti lovede funktioner er blevet frigivet.

Syv centrale funktioner er fortsat ikke tilgængelige for bilejerne. Det gælder blandt andet vehicle-to-grid, hvor bilen kan sende strøm tilbage til elnettet.

Mere kritisk er det, at flere vigtige sikkerhedssystemer, herunder den avancerede lidar-teknologi, endnu ikke er aktiveret. Det sker på trods af, at bilen truer med at koste over en million danske kroner.

Læs videre efter annoncerne

Volvo havde tidligere meldt ud, at funktionerne ville komme i midten af 2025. Nu er der ikke længere fastsat nogen datoer.

Usikkerheden for kunderne er derfor stor.

Computerudskiftning er Volvos nye håb

Volvo håber nu, at en udskiftning af bilens computer kan løse de omfattende problemer. Planen er at opgradere hardwaren i allerede leverede biler.

Den lovede udskiftning er dog endnu ikke begyndt.

Mere efter annoncen

I en kommentar til Vi Bilägare anerkender Volvo udfordringerne.

– Introduktionen af en ny generation af teknologi giver udfordringer.

Vi er begyndt at frigive forsinkede funktioner til kunder, såsom trådløs Apple CarPlay, Curve Speed Assist og Smart Charging.

– Den kommende opgradering af kernecomputeren vil gøre det muligt for os at frigive nye eller forbedrede funktioner – trådløst, lyder det fra Volvo i Sverige.

Mere efter annoncen

Det er ikke første gang, at computeren i den store SUV skaber problemer. Som Boosted tidligere har fortalt, står netop bilens computer til at koste det kinesiske bilmærke milliarder af kroner.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler