Annonce:

7 ting vi savner fra gamle biler

På langt de fleste parametre er biler generelt blevet bedre med årene. De har en bedre brændstoføkonomi, er mere driftsikre og langt mere sikre for passagererne.

Alligevel kan vi ikke lade være med at savne de her syv ting, selvom det nok ikke er helt logisk. Det skriver Bil Magasinet.

Følelsen af “farlig” fart
Når man kører 140 km/t i en moderne bil, opleves det næsten så langsomt, at man kunne gå ved siden af. 140 i min gamle Fiat Uno føltes næsten, som om den var på vej til at lette fra asfalten. Måske fordi den larmede forfærdeligt, dørene var tynde som et stykke blik, og den sejlede rundt på asfalten – men det krævede virkelig en indsats for at gøre sig fortjent til en fartbøde. I dag skal man bare være lidt uopmærksom, og så er kørekortet i farezonen.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Fodbetjent vinduesvisker (men ikke sprinklervæske)
Min Ford 17M RS fra 1970 har en fodkontakt til betjening af vinduesviskerne – det er et fedt partytrick at kunne fjerne regndråberne på forruden uden at skulle løfte en finger. Det fungerer overraskende naturligt, når man først vænner sig til brugen med venstre fod. Pumpen til sprinklervæsken, der føles som en halvblød baseball under samme venstrefod, er dog mindre velfungerende.

Sidespejle på forskærme
Det med at sidespejle sidder helt ude på skærmen må gerne gøre comeback! Jeg har aldrig kørt med det, og det er sikkert forfærdeligt. Men jeg elsker, hvordan det ser ud!

Duften
Duften i veteraner, klassikere og youngtimere kan være helt fantastisk. Bilen dufter ofte af de materialer, som den er bygget af – eller af det olie og brændstof motoren forbrænder.

At du er den bedste til at køre din bil
Det er jo en god ting, at nye biler generelt er så brugervenlige og velbyggede, at du blot kan sætte dig ind i en hvilken som helst bil og køre afsted. Helt instinktivt kan du regne ud, hvor sædevarmen, viskerindstillingerne og fartpiloten sidder.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:
Foto: Bil Magasinet

Men der er noget ubeskriveligt over følelsen ved en gammel bil, hvor kun du ved, nøjagtigt hvor varmeblæseren skal have et dask, eller hvor producenten af en eller anden årsag valgte at gemme det lange lys, da bilen blev bygget.

At det bare er dig og bilen
En gene i de fleste moderne biler er et overflødighedshorn af advarselslamper og -lyde. I en bil af ældre dato er der ingen forstyrrende lyde eller blinkende visuelle indslag, der fortæller om alt fra dæktryk over udendørstemperatur til en nøgle, der sidder i tændingen, når døren åbnes. Ulempen ved fraværet er, at det er muligt at køre sin klassikerbil i sænk, hvis man ikke har øjne, ører, lugtesans og andre sanser på stilke.

CD-afspilleren – hva’ blev der af den?
Oplevelsen af at sætte en CD på, og høre den musik, man har valgt, indtil pladen er slut.


Annonce:

Læs mere efter annoncerne:

PRØV NU: TJEK DIN BILFORSIKRING!

Indtast din nummerplade og se billige priser på bilforsikringer med det samme!


Læs mere herunder:
Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned. Vil du i kontakt med os? Skriv til boosted@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler