Ny undersøgelse afslører en dyb kløft hos bilisterne. Selvom rækkevidde og opladning bliver bedre, viser Uscale EV Satisfaction Study 2025 stor tvivl.
En ny stor undersøgelse afdækker en markant udfordring for elbilen. Hele 67 procent af bilisterne vil fortsat ikke anbefale en elbil til andre.
Det sker på trods af tekniske fremskridt inden for rækkevidde og opladning.
Det viser den anerkendte Uscale EV Satisfaction 2025-undersøgelse.
Undersøgelsen, der er foretaget blandt mere end 5.000 bilister fra Tyskland, Østrig og Schwiez, viser i øvrigt ellers, at elbiler generelt er blevet bedre.
Rækkevidden er øget, og bilerne kan lade hurtigere end tidligere.
Alligevel er de tekniske forbedringer ikke nok til at overbevise flertallet. Den manglende vilje til at anbefale en elbil peger på, at den samlede oplevelse for mange bilejere halter.
Det er ikke alle bilmærker, der kæmper med de samme problemer. Uscale-undersøgelsen fremhæver, at der er store forskelle fra mærke til mærke.
Nogle producenter modtager ros fra deres kunder. Andre mærker har derimod betydelige udfordringer med at levere en tilfredsstillende brugeroplevelse.
Rækkevidden er for kort og ladning tager for lang tid
Problemerne handler ikke kun om selve elbilerne. Software, app-funktionalitet og en ustabil ladeoplevelse bliver ofte nævnt som kilder til frustration.
Mange oplever, at opladningen fejler, eller at bilens tilhørende app er langsom og ustabil. Det skaber en usikkerhed i hverdagen for bilejerne.
Udfordringerne med en pålidelig ladeinfrastruktur er en væsentlig barriere. Det gælder både tilgængelighed og funktionalitet ved de offentlige ladestandere.
Den udbredte skepsis findes ikke kun blandt almindelige bilister. Selv i toppen af bilindustrien er der tegn på tvivl.
Det gælder eksempelvis for et mærke som Lamborghini. Her er man begyndt at trække i land i forhold til en fuldelektrisk fremtid.
Selv dyre mærker som Lamborghini tøver
Lamborghinis administrerende direktør, Stephan Winkelmann, har for nylig åbnet op om, at mærket måske helt dropper planerne om en egentlig elbil.
Nyheden kom kort tid efter, at den planlagte elbil igen blev udskudt. Den forventes nu tidligst at komme på markedet i 2029.
Den tøvende holdning fra et mærke som Lamborghini afspejler en bredere usikkerhed på markedet.
Interessen for elbiler er begrænset blandt de mest købestærke kunder. Det er en udfordring for bilmærkerne, der har investeret store summer i udviklingen.
Også hos Aston Martin lyder det, at man tidligst vil have noget med elbiler at gøre i 2040. Og Pagani indrømmer i dag blankt, at deres kunder slet ikke er interesseret. I elbiler altså.


