6 ud af 10 bilister frygter batterierne i elbiler

Hele seks ud af 10 bilister er bekymrede for batteriets tilstand ved køb af en brugt elbil. Men nye, omfattende test viser ifølge NAF, at frygten er ubegrundet.

Annonce

Hele seks ud af 10 bilister er bekymrede for at købe en brugt elbil.

De frygter, at bilens batteri kan være slidt og have nedsat rækkevidde. Men nu viser en ny, stor undersøgelse, at der er meget lidt grund til bekymring.

Det er den norske bilistorganisation NAF, der svarer til FDM i Danmark, som står bag den nye analyse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den særligt spektitiske holdning til brugte elbiler fremgår af NAF’s “Trafikantbarometer”-undersøgelse.

Her svarer et flertal af de adspurgte bilister, at de er bekymrede for batteriets tilstand, hvis de skulle købe en brugt elbil.

Men den bekymring stemmer ikke overens med virkeligheden, fastslår NAF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Test af 7.000 biler viser “minimalt slid

NAF har i år gennemført hele 7.000 batteritests på brugte elbiler.

Langt de fleste af de testede biler er omkring fem år gamle. Det er typisk på det tidspunkt, at den oprindelige fabriksgaranti på batteriet udløber.

Resultaterne af de mange tests er opsigtsvækkende.

I gennemsnit har de fem år gamle biler stadig 92 procent af deres oprindelige batterikapacitet tilbage.

– Det viser, at batterierne er meget holdbare, og at de lever længere end bilen, siger Nils Sødal, der er senior kommunikationsrådgiver hos NAF, i en pressemeddelelse.

NAF: Bilen ruster op før batteriet dør

Den gennemsnitlige score på 92 procent dækker over, at mange biler har tæt på 100 procent kapacitet tilbage.


Andre, ofte ældre, biler trækker gennemsnittet en smule ned.

Den generelle konklusion er dog klar.

– Bilen er rustet i stykker, længe før batteriet ikke længere er brugbart, uddyber Nils Sødal.

På trods af de generelt positive resultater, anbefaler NAF dog stadig, at man får tjekket batteriet, inden man køber en brugt elbil.

Mere efter annoncen

Som bilkøber skal man nemlig ikke stole blindt på, at man køber en bil der er ethundrede procent i orden.

– Selvom vores test viser, at batterierne holder godt, er der såkaldte mandagsbiler derude, siger Nils Sødal.

– Derfor bør du unde dig selv en test af batteriets sundhedstilstand

Mens den generelle holdbarhed på batterier altså er bedre end frygtet, er der andre faldgruber, man skal være opmærksom på som elbil-ejer.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, advarer FDM om, at forkerte ladevaner, som for eksempel for meget lynladning, kan betyde, at man helt mister garantien på batteriet.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet