50 bilister blitzet på 5 kvarter – her går det alt for stærkt

foto: politi.dk

Lørdag eftermiddag havde Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi placeret en fotovogn ved Sydmotorvejen. 50 bilister kørte direkte i blitzen.

Den hurtigste kørte 131 km/t forbi fotovognen. På Sydmotorvejens strækning ved Eskilstrup er den højst tilladte hastighed bare 90 km/t. I løbet af bare fem kvarter kørte yderligere 49 biler forbi fotovogne i for højt fart.

Ni af dem står nu til klip i kørekortet, mens resten kan nøjes med bøden. Endnu stærkere gik det faktisk eftermiddagen forinden på motorvejen ved Maribo i en 110-zone. Her kørte den hurtigste bilist 150 km/t. Det udløste både klip og bøde. Resten kunne nøjes med en kedelig hilsen fra statskassen i e-Boks.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk