Med et utal af skarpt skårede linjer ligner Liberty Walks seneste bodykit ikke lige frem noget, nogen myndighed nogensinde vil tillade. Men jo…
LB-Silhouette WORKS HURACAN GT, som det så mundret hedder er fuldt ud lovligt og hamrende fræk til baby-Lamborghini’en. Både i coupé og cabriolet-form.
Det er prisen så til gengæld også. Kittet koster ikke under 400.000 danske kroner. Men for den pris får du til gengæld et hav af kulfiber, kæmpe hækvinge og en diffuser som på ingen anden tyr fra Sant’Agata.
Til november viser japanske Liberty Walk kittet frem for offentligheden, når verdens største stylingsshow, SEMA SHOW, løber af stablen i Las Vegas.
1,7 millioner gode danske kroner. Det er prisforskellen på den billigste Mercedes G-Klasse og Suzuki Jimny herhjemme
Helt så vanvittigt dyrt behøver det dog ikke være.
Bare spørg Fast Car Service fra Dubai. De har nemlig et helt kit liggende klar, der får din nye Jimny til at ligne en – ja, du gættede det, en spritny G-Klasse. Og ikke bare den almindelige diesel eller benzin-udgave. Nej, G63 – selvfølgelig.
Så ligner det næsten, at du har et ordentligt svin af en fire-liters V8-biturbo liggende under den lille japaners kølerhjelm. Hele pakken inkluderer alt fra monsterbrede skærme over forlygterne fra en Jeep Wrangler til en placering af afgangrørene under trinbrættet ved føredøren. Akkurat som på den ægte vare.
Noget ægte G-Klasse er der da også over forklædningen. De forreste blinklys er nemlig taget direkte fra den store tysker. Ser du bort fra Suzuki-emblemerne er bagenden tilmed næsten som at se på bagpartiet fra en G-Klasse. Komplet med coveret til reservehjulet og de rektangulære lygter i kofangeren.
Det eneste, du ikke kan forvente, er samme 0-100 km/t-præstationer som V8-forbilledet. Jimny’ens 1.5-liters benzinmotor og 100 hetsekræfter er der nemlig ikke pillet ved. Til gengæld koster forvandlingen blot en brøkdel af G-Klassen.
For 12.250 dollars – eller 81.000 danske kroner med dagens kurs – er der dømt miniature-gangstervogn for hver eneste øre. Med i prisen følger et sæt 18″ AMG-fælge. Og så er vi jo derhenne, hvor vi skal til at diskutere, om ombygningen er den rene foræring.
Ubercool er den i hvert fald – den lille tys.. øh, japaner!
For går det an at erstatte fire gange gummihjul med noget, der bogstavelig talt er stenhårdt? Ja, siger russeren Vlad fra Garage54.
Han tester i øvrigt alt – bare det har noget med en bil at gøre. Se bare her, hvordan de bygger tre Lada’ere sammen til en fridget spinner (dengang, den lille fordummende dims var på mode). Eller da de for ‘videnskabens’ skyld klemte mange, mange flere end bare chaufføren ind en gammel Volga sedan.
Tilbage til kloakdækslerne. Sådan nogle basser er lavet af stål og vejer 25 kilo – hver! Det er farvel til den smule komfort, der måtte være i den gamle Lada.
Og glem alt om at stå fast – greb er der intet af.
Fordi alle fortjener en hot hatch der klarer 285 km/t på toppen
Eller i hvert fald dem, der har råd. Men til de få heldige har ABT også tryllet et femcylindrede tilbud frem, som det umådelig svært at sige nej til.
For mens du må ‘nøjes’ med 400 hestekræfter i den almindelige Audi RS3, har ABT fundet 70 ekstra heste. Tælles alt sammen, er resultatet 470 hestekræfter og 580 newtonmeter.
Endnu har den tyske tuner ikke sagt noget om tiden fra 0 til 100 km/t. Men vi kan roligt forvente, at der er skåret betragteligt af de 4.1 sekunder, som fabriksbilen skal bruge på disciplinen.
Tophastigheden vil ABT til gengæld gerne ud med. Og det fordi den har fået et ordentligt spark op ad. Speedometret løber nemlig helt til 285 km/t nu. Modsat den almindelige RS3, der som konsekvens af de tyske bilfabrikkers gentlemen-aftale er begrænset til 250 km/t.
Men det er ikke kun rå muskelkraft, ABT har udstyret RS3’eren med. Også på fælgefronten pynter et sæt massive 19″ fælge gevaldigt på den lille tysker. Fælgene ser ikke bare fede ud, de gør også plads til større bremser, så du ikke skal bekymre dig for, om tophastigheden kan pilles af bilen igen.
Til dem, der bare ikke kan få det stort nok, har ABT også 20″ fælge på udstyrslisten. Samt en masse kulfiber-dele, sportsafstemt gevindundervogn og bur.
Når BMW ikke kan lave deres 3-serie helt, som du gerne vil have den, så er det heldigt, at der findes firmaer som danske Schmiedmann. Her er deres version af BMW F30 335i.
Der står Martin Thorup Andresen på visitkortet, og samme sted er der et logo fra Schmiedmann. Hvis du ikke kender det navn, så er du nok ikke ret vild med BMW, for i Danmark er Schmiedmann lig med BMW på den fede måde. Martin er chef i den efterhånden store forretning for BMW-entusiaster.
Da vi gik fra 2018 til 2019, var det for Martin ikke bare tid til at springe ind i det nye år – det var også tid til at springe ind i den nybyggede bil, som netop var blevet klar på værkstedet. En sprød fortolkning af BMW F30 335i – nu med tilnavnet BMW F30 S3.
Hvor mange ombyggede biler har du haft – og hvorfor lige den her model nu ? “Det er nok blevet til 10-12 stk., som jeg selv har ejet. Og jeg valgte den her F30, fordi jeg gerne ville vise, hvor fræk den model kan blive med ‘plug & play’ dele.”
Hvilke tre detaljer på bilen er du mest stolt af og hvorfor? “Udstødningen, som både ser fantastisk ud og har en lækker lyd. Og så spoilersættet i M3-look samt motorhjelmen med den store powerdome.”
Hvem har lavet hvad på bilen? “Vores teknikker Jonas har fået lov til at lave hele projektet fra start til slut i samarbejde med Chris, vores værkfører.”
Hvad var det sværeste på projektet og hvorfor?
“Det var nok at få bygget en udstødning, som passede perfekt til hækskørtet. Det krævede en masse opmålinger og specialarbejde. Men det blev til gengæld virkelig godt.”
Stilen er helt stram som altid, når Schmiedmann har haft fingrene med i spilletS3-versionen ser en hel del mere olm ud end en standard 335i20″ Z-Performance fælge sidder både for og bag. Bagved er der BMW Performance big brake kitLækker pasform skal der til. Schmiedmann har selv modificeret udstødningen, så det bare spiller
Fortæl lidt om valget af det udvendige look? “Temaet har jo helt klart været F80 M3 i tunerudgave. Det vil sige lavere, med carbon-detaljer og diskrete spoiler-extentions. Derudover er den blevet holdt helt i Shadowline, og alle krom-detaljer er blevet fjernet.”
Hvad siger venner og familie til bilen? “Vennerne er helt vilde med den, men konen brokker sig over, at den er for lav – og at hun skal holde en halv meter fra kantstenen, når hun kører i den.”
Hvordan er den ellers at køre i? “Den kører som en drøm. Den er lynhurtig, lav og stabil på vejen, men alligevel er den faktisk komfortabel og velfungerede som hverdagsbil.”
Sidespejlene i ægte kulfiber er ikke bare et cover – hele spejlet er nytSkærmene forhandles – ligesom resten af bilens udstyr – af SchmiedmannSer du det røde S på en BMW-model, så er det danske Schmiedmann, som står bag løjerneSpoileren giver et ræs-look til bagenden. Igen er det naturligvis ægte kulfiber
Hvad er så næste projekt for dig? “Det bliver en BMW 5-serie G30 ombygget i F90 M5 tuner-look.”
Hvordan inspireres du mht. biler? “Uden tvivl igennem arbejdet hos Schmiedmann – jeg er nok mindst lige så vild med BMW-biler, som vores kunder er.”
Modellen hedder S3, når Schmiedmann har haft fat i den – men oprindeligt er det en 335iOnd, lav og sort. Sådan skal en 3-serie bygges!Der er masser af fede dele i kabinen – og igen har gutterne været rundhåndede med den fede kulfiber. Og et skud alcantara!Det er de små detaljer, som gør hele forskellen her. Se lige det sorte guld her!Selv måtterne har fået S3-logoet broderet. Det er gennemført arbejde
OM EJEREN: Dit navn: Martin Thorup Andresen
Alder: 45 år
By: Odense
Beskæftigelse: Selvstændig
Din første bil: BMW E30 320i
TEKNIKKEN: BMW F30 ‘S3’ – årgang 2012
Motor: N55B30M0 • 3,0 liter og 6 cylindre • Burger Motorsports N55 Performance Intake • Wagner intercooler EVO 2 Competition • custom-bygget udstødning med dele fra Supersprint og Schmiedmann
Undervogn: Komplet Bilstein B16-undervogn justerbar i højde og hårdhed sænket 30-50 mm
Bremser: BMW Performance big brake-kit for og bag med gule kalibre og 370 mm skiver foran
Fælge og dæk: 9×20″ Z-Performance fælge for og bag med Vredestein dæk i 265/30-19
Karosseri: Motorsport III spoiler-kit • fender-kir i metal med sorte luftindtag • sideskørter • frontspoiler-læbe EVO 3 • hækspoiler i ægte kulfiber • BMW-nyrer i high gloss black • sidespejle i kulfiber • black-line LED M-Performance baglygter
Lakering: Black Sapphire Metal
Kabine: Kulfiber/alcantara M-Performance pakke i syv dele • BMW M-Perforance rat med kulfiber og alcantara • håndbremsegreb i kulfiber og alcantara • gearskift-cover M-Performance • Schmiedmann-pedaler • måtter Schmiedmann med S3-logo i kabine og bagagerum • diverse lister og emblemer med Schmiedmann-logo
Bilstereo: Originalt
Præstationer: 306 hk
Tak til: Stor tak til alle gutterne ved Schmiedmann
Altså lige indtil VW genopliver navnet på en elbil engang i fremtiden
Men for nu er det altså slut. Efter 81 år år – og sjovt nok blot tre generationer – indstiller Volkswagen produktionen af Beetle. Eller Boblen som den hedder på dansk.
Den sidste er allerede produceret. Men faktisk var den første generation, Type 1, den som Hitler beordrede Ferdinand Porsche at bygge, i produktion helt frem til 2003 i Mexico. Hvor også efterfølgeren ‘New Beetle’ kom til verden i 1998, altså endnu mens Type 1 var i produktion.
Den nye Boble nåede både igennem et facelift og en udgave med VR6-motor og 225 hestekræfter, kaldet Beetle RSi, før tredje og sidste generation smed ‘new’-navnet og blot hed Beetle fra 2011 til nu – juli 2019.
Den sidste Boble er produceret på VW-fabrikken i Mexico, men den skal ikke ud på vejene. Derimod er der allerede gjort plads til den på fabrikkens museum i den mexicanske by Puebla, hvor også fabrikken ligger.
Du kender BMW E34 M5 som slut-80’ernes, sekscylindrede autobahnmissil.
Ved du så også, at der et sted på fabrikken i München står én E34 M5 Touring med dobbelt så mange cylindre? Nej, vel?
Men jo, den er god nok. Den er godt nok aldrig set på offentlig vej, men BMW brugte en E34 M5 Touring som prøveklud, da McLaren lagde bestilling ind på en V12-motor til deres F1.
Det er netop kommet frem i et afsnit af Collecting Cars. En podcast der har Top Gear-værten Chris Harris som vært. David Clark, der var chef for McLarens gadebilsafdeling fra 1994 til 1998 husker tydeligt BMW’en – og det som en ‘uhyrlighed’.
I prøvekulden af en M5 Touring ydede V12’eren da også 627 hestekræfter og massive 649 newtonmeter. Ikke at det er noget at skrive hjem om i dag, hvor M5 – selvom den må ‘nøjes’ med otte cylindre – yder 620 hestekræfter. Men i 80’erne og et godt stykke ind i 90’erne har det været rent vanvid.
Særligt når man tænker på, at den almindelige E34 M5 klarede at skræmme livet af datidens motorjournalister med blot 335 hestekræfter fra en 3.5-liters rækkesekser.
For McLaren blev F1 en legende på firehjul. Men faktisk skulle der have været en del flere biler, end de 106 eksemplarer det blev til. BMW skulle levere hele 350 tolvcylindrede motorer med fabrikskoden S70/2 til superbils-briterne. Det blev det altså langt fra til.
Men..Man, vi gad godt se BMW hive V12-M5’eren op ad prototype-kælderen.
Som om den kæmpe kølergrill ikke var nok – nu er X7 blevet til en pickup
Væk er SUV-linjerne. Men nej, det her er ikke en syret leget i Photoshop. Derimod har BMW faktisk bygget et eksemplar af deres største SUV, X7, som en pickup.
Med lad og det hele. Og det er ikke bare for sjov, at der netop på ladet står en BMW F 850 CS (en motorcykel, red.). Bilen har nemlig allerede været i aktion til BMW Motorrad Days, der lige er blevet afholdt i Tyskland.
Selve pickup’en er bygget på basis af en X7-prototype og er resultatet af et samarbejde mellem et hold erhvervspraktikanter og fabrikkens koncept og teknologi-afdeling.
Hele processen har taget 10 måneder. Hvilket betyder, at praktikanter og ingeniørerne gik i gang med pickup’en allerede inden SUV’en blev præsenteret sidste år i oktober.
Og selvom SUV’en virker enorm, så er X7 som pickup hele ti centimeter længere. Til gengæld er den 200 kilo lettere end produktionsbilen.
Som pickup når X7 nok aldrig noget samlebånd, men teamet bag akter at bruge den tanzanit-blå skabning til mere end bare show. Kilometer i den bjergrige del af Tyskland er da også allerede planlagt.
Foran gutterne vil du garanteret helst fremstå som et teknisk geni – her er guiden til dig
VI GUTTER er nok i bund og grund meget ens, når det kommer til teknisk viden. Vi vil alle helst fremstå som altvidende og begiver os hellere ud i projekter, vi ikke har det fjerneste forstand på, end at tabe ansigt ved at virke uvidende.
Derfor har vi på de samlet otte punkter med tips, tricks og myter, som vi be-eller afkræfter måske endda helt afliver for dig, så du forhåbentlig kan være mere sikker i din sag, næste gang du går i garagen.
1 – Emblemer Emblemer på bagklappen er bare ikke fedt, men du skal være lidt forsigtigt, når du afmonterer dem. Selve fastgørelsen af emblemerne er forskellig fra bilmodel til bilmodel, men på de fleste nyere biler er de klistret fast med kraftig dobbeltklæbende tape.
Inden du går i gang, skal du være opmærksom på, at nogle bilmodeller har små huller i karrosseriet under emblemerne, som bruges til at styre emblemerne på plads. Her vil det kræve en svejsning, spartling og lakering, hvilket er en dyr omgang bare for et sæt emblemer. På andre biler kan emblemerne blot pilles forsigtigt af og taperesterne kan fjernes.
Lad nu være med at bruge en metalgenstand eller fortynder til at fjerne resten af limen, din lak vil blive ødelagt og så kan man jo diskutere, hvad der er fedest – ridser, mat lak eller emblemer?
Emblemer på bagklappen er bare ik’ fedt, men lad nu være med at bruge metalgenstande eller fortynder, når du fjerner dem!
2 – Strømtyve
Du kender dem med garanti, hvis du har købt et eller andet elektrisk gejl til din bil. Strømtyve er den foretrukne monteringsmetode i Taiwan, men de er altså et absolut no-go, hvis du går bare lidt op i din bil.
Bevares, strømtyve er lette at bruge, men de er 9 ud af 10 gange årsag til kortslutninger og dårlige forbindelser. Når du skal koble elektrisk udstyr til bilens ledningsnet, så brug en god gammeldags loddekolbe, ting og krympeflex.
Så har du en sikker installation, som holder. Alternativt så findes der i dag også nogle super smarte kabelsko, som er specielt designede til at lave en vandtæt samling af ledninger.
3 – Silikonespray
Din bedstefar har sikkert lært dig, at silikonespray er en supergod ting til at holde bilens gummilister flotte og frostfrie, hvilket han jo i princippet har ret i.
Men silikone er altså banlyst, hvis du går op i at holde din bil flot på længere sigt. Når du sprøjter silikone-produkter på din bil, bliver det suget ned i bilens lak. Det lyder måske ikke så slemt, men hvis du på et tidspunkt skal have malet bilen helt eller delvist, vil du opleve, at maleren får lange løg over dig.
For det er nærmest umuligt at lakere på bilen, uden at opleve grimme silikoneprikker og plamager. Rent faktisk har flere malere oplevet, at det ikke en gang hjalp at rense bilen helt ned til det rå metal – silikonen blev ved med at boble frem i lakken. Så sørg altid for at læse på de plejeprodukter du bruger, så de alle er silikonefri.
4 – Er der benzin eller diesel i den her?!
Det er dumt, men kan ske for enhver. Diesel og benzin er bare alt andet end det samme brændstof, men det kan faktisk blive en langt dyrere fejltagelse, end de kvajebajere, som gutterne skal have.
Hvis du ved en fejltagelse kommer til at hælde diesel på din benzinbil, vil den i langt de fleste tilfælde bare gå ud. Herefter skal tanken tømmes og systemet renses for diesel. Hvis du derimod hælder benzin på din dieselbil, kan følgeskaderne være øjeblikkelige og ret så store.
En højtryks-dieselpumpe tåler nemlig meget sjældent benzin og i værste tilfælde har vi også højt om dieseldyser, der står af. Så her taler vi en reparation, der kan løbe langt over 20.000 kr. Benzin og diesel kan ved første øjekast godt ligne hinanden, men lugten og konsistensen er ikke til at tage fejl af.
På nogle ældre tankstationer, hvor du kan købe almindelig oktan-benzin, er påfyldningshåndtaget nogle gange sort, præcis som på dieselstanderen. Her skal du altså lige være vågen, så din dieselbil ikke får et dyrt skud oktan-benzin i stedet. De blyfri benzinstandere har stort set altid et grønt håndtag.
Hovedreglen; grøn pistol for benzin, sort for diesel
5 – Tjek om pæren vender rigtig Vidste du, at en forlygtepære kan vende forkert. Selvom man skulle tro, at lys er lys, så er mange forlygtepærere indrettet med en speciel stålanordning indeni, som sørger for at lyset rammer helt præcist i lygtens parabol.
Hvis pæren drejes forkert, så vil lyskeglen ud af forlygten være fejlagtig og ofte blændende for modkørende trafikanter. Dog er gængse pære som H1, H3, H4 og H7 lavet med nogle styretapper, som gør det yderst vanskeligt at montere pæreren på andre måder end den og lygten er indrettet til.
Men er du ikke opmærksom på, at en pære kun kan sidde på én måde, kan det sagtens lade sig gøre at fejlmontere den.
6 – Sådan kommer du ‘alcantara-fnuller’ til livs Alcantara er et superlækkert læder-produkt, som ofte er brugt på sæderne i biler. Men fordi overfladen på alcantara er ru og ikke glat som på det læder du normalt kender, bliver det også slidt på en anden måde.
Med tiden kan man opleve en slags fnuller, som får det til at se lidt kedeligt ud, men det er der råd for. Med noget så simpelt som en engangs-barberskraber, kan du lige så fint skrabe alt fnulleret væk, så overfladen på dit alcantara bliver glat som en barnerøv.
7 – Montering af solfilm Glem det nu bare, du kan ikke montere solfilm på egen hånd, medmindre du virkelig har flair for det.
Vi har set så mange eksempler på, hvorfor at du skal lade en professionel ordne det utroligt tålmodighedskrævende arbejde og du vil ikke være i tvivl, når du selv spotter et.
Det kan måske godt virke fristende at prøve, når du modtager prisen hos en professionel, men vi siger det bare for din egen skyld – brug tiden på at tjene pengene til det i stedet.
Solfilm er fedt – men drop gør-det-selv-metoden, der skal altså en fagmand til. Foto: Juhasz Imre/Pexels
8 – Centeringsringe De små løse ringe, som sidder i midten er fælgen, kaldes en centreringsring. Selvom den ’bare’ er lavet af plastik og ikke ligner noget, der er specielt vigtigt for en bil, så har de langt større betydning, end du nok lige forestiller dig.
Hvis du undlader at montere centreringsringene i dine fælge, vil fælgene nu kun hænge i bilens hjulbolte. Det betyder for det første, at hjulene kan hoppe lidt, da de ikke centrerer 100-procent midt for hjulnavet og endnu værre er, at al bilens vægt nu pludselig kun bæres i de fire til fem hjulbolte, der er i hvert fælg. Ofte går hjulboltene løse og det resulterer i et tabt hjul, så vi kan absolut ikke anbefale at droppe brugen af centreringsringe
‘Doing it sideways’ er en ny dansk driftdokumentar – nu kan du se den her på boosted.dk
Det var lige, hvad vi trængte til. Levende billeder af en sport vi elsker. ‘Doing it sideways’ er fortællingen om et fantastisk fællesskab på fire hjul, om kærligheden til høj fart, brændt gummi og en helt særlig far-søn-relation.
I den 18 minutter lange dokumentar følger vi Mikkels kamp for point i første afdeling af Nordic Drift Series. Her kører han som både feltets og Danmarks yngste prodrifter – i en alder af bare 17 år – dør om dør med Danmarks bedste driftere.
‘Vi snakker allesammen sammen. Det hjælper på, at man ikke bliver nervøs inden løbet’, lyder Mikkels stemme i løbet af dokumentaren.
Samtidig er det skud af ‘sindssyg adrenalin’, der får Mikkel til at sætte bål i BMW’ens bagdæk rundt om banens pointgivende scorezoner.
I en blanding af vilde droneoptagelser og kameraer helt tæt på den bagdæks-rygende action sætter ‘Doing it sideways’ et flot fokus på dansk drifting.
Kan du huske, da selv ikke et sammenstyrende højhus i bedste Top Gear-sendetid kunne aflive en Toyota Hilux? Nu har japanerne endnu engang bevist, at deres modelprogram er skruet rigtigt sammen.
Se bare denne sorte GT86. Den ligner noget, der er kørt på en vejsidebombe. Uanset om det så var et hårdslående stævnemøde med et vejtræ, kører bilen stadig.
Langsomt – godt nok. Men overraskende nok er der liv i den på alle måder kvaste coupé. Hvordan der stadig kan være kontakt mellem motoren og de drivende baghjul er os en mindre gåde.
Motoren er faktisk i god stand, hævder sælgeren. Prisen på den to-liters, firecylindrede boxer er 3.000 dollar. Til gengæld har den blot kørt 10.000 kilometer.
It’ll buff out… ? Via: 417motoringparts on IG ??
Slået op af 1320Video.com i Tirsdag den 25. juni 2019
Romain Dumas og Volkswagen kan i dag kalde sig rekordindehavere endnu engang. Nick Heidfelds rekord på Goodwoods hill climb-bane er slået af elbilen ID.R.
UPDATE: Tiden er nu nede på 39,9 sekunder!
Den tidligere rekord blev sat tilbage i 1999, da Nick Heidfeld blæste op ad den smalle bane i det sydlige England i en McLaren MP4/13 Formel 1-bil. Siden har rekorden virket umulig at slå.
Men så kom Volkswagen forbi med en elbil. Navnet er ID.R, og den blåsorte racer har allerede sat hurtigste tid for elbiler på Nürburgring i Tyskland. Og nu kom tiden så til Goodwood Festival of Speed.
Bilen har 670 hk og 650 Nm, og vægten er nede på bare 1.100 kg. I 2018 kørte ID.R banen i tiden 43,86 sekunder. I år er der skåret næsten tre sekunder af tiden, der nu siger 41,18 sekunder. Det siger lidt om, hvor hurtigt udviklingen med elbiler går i øjeblikket.
Herunder kan du se og høre (ja, den siger faktisk lidt) rekordbilen fra Volkswagen:
Hvis du ikke har været til Gatebil på Rudskogen endnu, så er du gået glip af noget stort. Men du kan nå det endnu – den 11. til 14. juli går det løs!
Når 40.000 mennesker og hundredevis af Europas vildeste driftbiler og racerbiler mødes, kommer der magi luften. Og en hel del dækrøg. Den største og vildeste Gatebil-festival skydes i gang på Rudskogen Motorpark i Norge den 11. til 14. juli 2019, og du kan nå at komme med!
Til Gatebil på Rudskogen kan du opleve nogle af de bedste driftere i verden indhylle den norske racerbane i røgslør, som du aldrig har set magen til. Konkurrencen VM i Breisladd og Super 3 er specielt noget at holde øje med. Her er det drifting på den ekstreme måde, og det er sindssygt god underholdning.
Men det er ikke kun driftbilerne, der kan nydes på Rudskogen-banen. Også lynhurtige racerbiler bygget til time attack bliver skudt af på banen i det, som arrangørerne kalder for Gatebil Extreme.
Extreme-klassen er meget blandet, men fælles for alle bilerne er, at de er bygget med én ting for øje: fart! Og her kan man ikke bare tilmelde sig som kører – man skal inviteres og godkendes af Gatebil. På den måde sikrer de, at det kun er toppen af poppen, der kører med.
Boosted-redaktionen er altid på pletten i Norge, hvor vi deltager med AMG Drifting Denmark-bilen. En kompressortunet C63 AMG med 720 hestekræfter. Men du kan også komme med og opleve den fantastiske stemning til Gatebil på Rudskogen.
KLIK HER for at læse mere om eventet – der finder du også info om billetter, camping og meget mere. Ses vi?
Et af verdens fedeste bilevents er i gang. Her kan du se tre lækre highlights fra første dag på Goodwood Festival of Speed.
Der er nogle ting, som du bare skal opleve mindst én gang i dit liv. Og Goodwood er absolut en af den slags oplevelser. Vi har været der, og det er ikke sidste gang, vi tager til det sydlige England for at se på biler.
Festivalen er i gang nu, og første dag var der allerede helt fantastisk action. Her har vi fundet tre videoer, som du bare skal se.
Du kan følge resten af Goodwood FOS live på Youtube ved at klikke HER.
Enjoy!
Petter Solberg sætter vild tid i sin WRX Polo:
Den smukke De Tomaso konceptbil kører for første gang:
Ny McLaren GT får en tur på den legendariske hill climb-bane:
Fjerde stop på årets Boosted Tour var opvarmning til Auto Show Denmark, og derfor var vi naturligvis forbi Odense Congress Center. Her får du højdepunkterne fra dagen.
Vi kommer vidt omkring, når vi afholder Boosted Tour i sommerhalvåret forskellige steder i landet – i år for femte gang i træk. Hele konceptet handler om at møde op med sin bil og få en hyggelig snak med Boosted-redaktionen og andre biltosser. Ganske simpelt og super hyggeligt.
Onsdag den 3. juli lagde vi vejen forbi Odense Congress Center for at varme op til årets helt store brag af en bil-begivenhed, nemlig Auto Show Denmark den 17. og 18. august.
Der var proppet på hele det store område med kongrescenteret allerede kort efter træfstart klokken 17. Og helt indtil ved 20.30-tiden var der spændende biler at se på for de mange fremmødte. Også tre specielle biler fra Autohuset Vestergaard kiggede forbi – en ny Ford Mustang, en brutal Jeep Trackhawk med 700 hk og en smuk Alfa Romeo Stelvio Quadrifoglio med 510 hk.
Herunder får du et galleri fra dagen i Odense. Og så glæder vi os til at se dig samme sted til Auto Show Denmark. Mangler du en billet? Så køb i indgangen eller spar 30% på en weekendbillet LIGE HER.
Glem det store, forkormede spejlrefleks. Her viser vi dig, hvordan du kan ‘nøjes’ med at hive mobilen frem til et biltræf
Et spejlreflekskamera er super – på flere måder. Superlækkert, og skal der være rigtig godt – er det ofte superdyrt. Men på grund af størrelsen er det også bare super-upraktisk at slæbe rundt på.
Men er du bidt af biler, behøves det slet ikke være så kompliceret at få lækre billeder i kassen, som man siger. Alt, du skal bruge, har du i forvejen liggende i lommen. Så gode er mobilkamerarene blevet i dag.
Her giver vi dig seks tips til det fede bilfoto.
Vi har allieret os med Oneplus og deres flagskib 7 Pro. Det betyder hele tre kameraer, hvoraf det primære – et Sony IMX586 – har hele 48 megapixel. Oveni hatten har 7 Pro også vidvinkel-linse, hvilket især til træfbilleder er virkelig fedt!
Brug omgivelserne til din fordel
En bil står sjovt nok ikke bare midt i ingenting. Sagt med andre ord: brug dine omgivelser. For stemningen i et billede er mindst lige så vigtig som selve motivet. Og er du på jagt efter det perfekte billede, betaler det sig altid at lede lidt ekstra de ‘helt rigtige’ omgivelser. Her var vi blot heldige at fange en Buick Special årgang 1956 på havnen i Faaborg, hvor den bare passer vildtgodt ind i det rå industrimiljø.
Gå tæt på
At tage et godt billede behøves ikke være raketvidenskab. Dog bliver det lidt en balancegang, for du skal tæt dit motiv. Samtidig med at du er så langt fra – at du får det hele med. Vores Oneplus har en fokusfunktion, der lader dig vælge et bestemt punkt. Yderemere kan du justere lys-kontrasten i billedet, inden du tager det. Supersmart. Tag dig god tid – så bliver billedet også godt!
Men få det hele med
En af de værste ting, der kan ske for et billede, er, hvis fotografen kommer til at skære det uheldigt. Her har vi en stor Mercedes Unimog i mellemgrunden – og det havde set kikset ud, hvis ikke vi havde fået den karakterisk snorkel med. En god huskeregel er derfor lige at kigge en ekstra gang på skærmen, inden du skyder løs.
Vidvinkel
Eller som vi kalder det “genvejen”. Med vidvinkel kan du næsten ikke gå fotomæssigt forkert i byen. Du får det hele med og skær dermed ingen hjørner fra uheldigt. Du skal bare være opmærksom på, at ikke alle telefoner er udstyret med en vidvinkel-linse. Vores Oneplus 7 Pro har dog, en lækker fotomakker der ikke svigter.
Kom indenfor
Interiøret er en mindst lige så vigtig del af “køreoplevelsen” i et billede som eksteriøret er. Men det kan godt være en udfordring at få fanget kabinen ordentligt på billeder. Det bedste råd; sæt dig på bagsædet og skyd ind i mellemrummet mellem forsæderne. Her har vi slukket telefonen ind ad et åbent vindue. Det kan gå også gå an.
Skyd aldrig i øjenhøjde
Det kan lyde underligt, for det er naturligt sådan vi ser på alt – også biler. Men at tage et bil-billede i dit øjenhøjde bliver sjældent godt. Det handler derfor om at komme ned på knæ eller så højt op som muligt. Skal du højt op med en mobil kan det godt kræve lidt tilvænning at holde tommeltotten omkring udløserknappen og samtidig få armen helt i vejret – men prøv det, det virker bedst!
Husk stemningen!
Det siger selv. Et træf uden mennesker bliver så frygtligt tomt at se på. Sørg derfor for at få dem med på de billeder, hvor de/det giver mening. Igen er det ikke nogen skam at bruge vidvinkel-funktionen. Vi er jo i bund og grund alle sammen kommet for at se på biler
Næste gang – dynamiske billeder: Når dit motiv er i bevægelse
Her skal du bogstavelig talt være lidt hurtigere på aftrækkeren. Men en bil i bevægelse kan også sagtens fanges med kameraet i din mobil. Næste gang viser vi dig hvordan – stay tuned!
Corsa er det modelnavn blandt alle Opels modeller, der har været brugt i flest år. Siden den første Corsa rullede af samlebåndet i 1982, er der solgt mere end 13,6 mio. eksemplarer på verdensplan og der kører hele 41.628 Corsa´er rundt på de danske veje. Det er en succes, der forpligter.
Den sjette og nye generation af Opel Corsa har placeret sig i overhalingsbanen. Først præsenterede Opel den 100 % elektriske version, Corsa-e, der er udstyret med et batteri med en kapacitet på 50 kWh, hvilket giver 136 hk og 260 Nm samt en rækkevidde på 330 km efter den nye WLTP-norm. Nu løfter Opel sløret for den nye Corsa med klassiske forbrændingsmotorer – den er mere effektiv, mere avanceret og mere dynamisk end nogensinde, men stadig tro mod den oprindelige Corsa-ånd.
Målsætningen for motorprogrammet i den nye Corsa er at tilbyde kunderne den optimale balance mellem effektivitet og køreglæde. Sammenlignet med det nuværende motorprogram, vil de nye motorer tilbyde en betragtelig reduktion af brændstofforbrug og emissioner, samtidig med at ydelsen forbliver den samme.
Motorprogrammet består af tre forskellige benzinmotorer samt en dieselmotor, der alle lever op til henholdsvis euro 6.d og 6.d-temp. standarderne.
Benzin, 3-cylindret 1.2 L:
75 hk med manuel 5-trins gearkasse
100 hk og 205 Nm med enten 6-trins manuel gearkasse eller EAT8 automatgearkasse
130 hk og 230 Nm 8-trins automatgearkasse
Diesel, 4-cylindret 1.5 L:
102 hk og 250 Nm med manuel 6-trins gearkasse
Dieselmotoren er udstyret med et effektivt efterbehandlingssystem til reduktion af emissioner, der består af en SCR katalysator, partikelfilter og et AdBlue indsprøjtningssystem, som er bygget sammen i én enhed og er placeret så tæt på motoren som muligt.
En letvægter på under 1.000 kg
Med en egenvægt på 980 kg placerer den letteste udgave af den nye Corsa sig blandt letvægterne i sin klasse. Sammenlignet med forgængeren er det lig med en vægtreduktion på hele 108 kg, hvilket bidrager betragteligt til de dynamiske køreegenskaber. Der er således opnået en reduktion på næsten 10 % på trods af, at længden på 4.06 meter er bevaret. Karosseriet er blevet ca. 40 kg lettere, motorhjelmen i aluminium er 2,4 kg lettere og under motorhjelmen giver den 3-cylindrede motor en besparelse på 15 kg. Også sæderne har været på diæt, hvilket har givet et samlet vægttab på 10 kg for både for- og bagsæderne.
Den nye Corsa har et sporty design, der signaler dynamik og det understreges på versionen med tofarvet lak. Taglinjen er 48 mm lavere end forgængeren, hvilket giver et coupé-look uden at tage loftshøjde fra føreren og passageren. Føreren sidder 28 mm lavere og bag rattet opleves en præcis styring og dynamiske køreegenskaber, der bl.a. drager fordel af et lavere tyngdepunkt.
Teknologi for alle: avancerede køreassistentsystemer og matrix lys
Den nye Corsa tilbyder teknologier og køreassistentsystemer, som kunderne normalt vil opleve i biler i de større klasser. Det ultimative eksempel på dette er Opels avancerede LED matrix-forlygter, der for første gang introduceres i miniklassen. De adaptive LED matrix-forlygter giver langt lys hele tiden uden at blænde og tilpasser konstant lyset til trafiksituationen og omgivelserne – det betyder helt konkret, at matrix-lygterne blænder ned i netop de vinkler, hvor der kommer andre biler.
Udvalget af sikkerhedsfeatures er omfattende og giver mulighed for et sikkerhedsniveau, der løfter barren for Corsa. Skiltegenkendelse, adaptiv fartpilot, aktiv blindvinkelalarm, vejbaneassistent og diverse parkeringsassistenter er blot nogle af de køreassistentsystemer, der understreger Opels intention og målsætning om at demokratisere den teknologiske udvikling og bringe avanceret teknologi ind i miniklassen.
Dette opleves også i kabinen, hvor både fører og passagerer kan nyde godt af en ny generation af infotainment system, der indbefatter Multimedia Radio, Mulitmedia Navi med 7” touch skærm og på topniveau Multimedia Navi Pro med 10” touch skærm.
Sporty eller elegant?
Den nye Corsa kommer i fire forskellige udstyrsniveauer. Selv i basisversionen er det muligt at udstyre Corsa med typiske Opel features som varme i rattet og lædersæder med varme med massagefunktion (førersædet). Af køreassistentsystemer kan bl.a. nævnes front kollision advarselssystem, intelligent fartpilot, vejbaneassistent og skiltegenkendelse. Ud over basisversionen vil der være Corsa Edition, som har tilført lidt mere af det hele, Corsa Elegance, hvor navnet i sig selv fortæller, at her er kælet for detaljerne med udstyr som LED forlygter, kromdetaljer og lækre syninger.
Endelig understreger GS Line den sporty karakter både indvendigt og udvendigt. Der er sportssæder til både fører og passager, aluminium pedaler, røde dekorationsdetaljer på instrumentbordet og i indtrækket. Udvendigt har den udstødningsrør i krom og særlige sporty kofangere både for og bag. B-stolpen er i sort højglans lak og der er forskellige personaliseringsmuligheder med bl.a. tofarvet lak.
Den nye Corsa har verdenspremiere til september ved IAA i Frankfurt og bliver introduceret på det danske marked i slutningen af 2019.
Siden i går har det været muligt for nordmænd at importere biler helt uden at betale afgift – bare bilen er fyldt 20 år.
Det der med at finde drømmebilen tager tid og koster penge – mange penge.
Men for nordmændene er hele processen som ved et trylleslag blevet en hel del lettere og meget billigere. Med nye regler, der trådte i kraft d. 1 juli, kan vores norske naboer nemlig importere biler og MC’er uden at lægge så meget som én krone afgift i statskassen.
Eneste betingelse? Bilen eller motorcyklen skal bare være fyldt 20 år. Helt konkret betyder det noget nær tyske bilpriser. Bare i Norge. I forvejen betaler nordmændene knap så meget i afgift, som vi danskere gør.
Norske Bil24 har regnet lidt på det. Eksempelvis er importen af en Mercedes Benz SL500 fra 1993, fundet på Mobile.de, blevet 43.486 norske kroner billigere, end den var for bare to dage siden.
Afgiftsfritagelsen er en del af det norske regeringsgrundlag, der har været undervejs siden januar, skriver EB.dk.
Herhjemme har bilisterne ikke udsigt til en gave i den norske størrelsesorden. Der er stadig afgift på et hvert bilkøb – nyt eller som brugt importvogn.
Eneste lille plaster på såret er, at der ‘kun’ skal betales 1/4-del af vægtafgiften afgift, når bilen efter sit 35. år betragtes som veteranbil.
Opdatering: 3. januar 2025:
Siden denne artikel blev udgivet første gang i 2019, har nordmændene fortsat afgiftsfritagelsen. Sådan er det bare ikke i Danmark.
Herhjemme er det i stedet blevet markant dyrere i det hele taget bare at eje en veteranbil i form af højere periodiske afgifter. Reglen gælder også for helt almindelige hverdagsbiler. Og det er en stigning der fortsætter helt frem til og med 2026. Desværre.
BMW-kværnen er pillet ud, og en 2JZ med 700 hypper er monteret i stedet.
Når årets udgave af Goodwood Festival of Speed skydes i gang om lidt, bliver det med en særlig Supra-gæst. Sidste år var det med en næsten færdig udgave af den nye A90, der er Supras nye betegnelse. Nu er der skruet en hel del flere kræfter ned mellem forhjulene.
Den BMW-udviklede treliters maskine er skiftet ud med en anden treliters motor med lidt flere år på bagen. Jep, det er selvfølgelig den legendariske 2JZ-motor fra den forrige udgave af Supra, som nu er monteret og tunet til knap 700 hk.
HKS har været med på projektet, hvor den japanske racerkører Nobuteru Taniguchi skal styre løjerne på den lille hill climb-bane ved Goodwood.
Men det er ikke kun motoren, der er ændret på – også resten af bilen er ombygget, så den står 100% som hardcore racerbil. Og se lige de brede skærme! Fedt.
Boosted Tour lander onsdag ved Odense Congress Center til Auto Show warm-up-træf. Kom og vis din bil frem, spis en hotdog, og nyd de mange flotte biler. Og måske du kommer på tv!
Vi kalder det Danmarks hyggeligste sparke-dæk-træf, men det officielle navn er Boosted Tour. De seneste fem år har Boosted Tour rejst rundt i hele landet og set på utallige flotte biler. Nu er tiden inde til at besøge Odense i anledningen af Auto Show, der den 17. og 18. august løber af stablen for tredje år i træk i Odense Congress Center.
Boosted Tour er et træf, hvor vi fra redaktionen vil være at finde blandt hundredevis af biler, og alle er velkomne – med eller uden bil. Mød op, vis din bil frem, køb en hotdog og spark dæk med gutterne. Det er helt gratis.
Onsdag den 3. juli er stedet Odense Congress Center på Ørbækvej 350 i Odense fra klokken 17 til 21. Og du kan møde mere end bare flotte læserbiler. Også Autohuset Vestergaard, som udstiller til selve Auto Show til august, kommer forbi med en omgang super lækre biler med power. Du kan se nærmere på Ford Mustang, Jeep Trackhawk med 700 hk og Alfa Romeo Stelvio Quadrifoglio med 510 hk.
Husk også at sætte frisøren, inden du tager afsted, for TV2 Fyn kommer forbi træffet og sender direkte derfra.
Vi glæder os til at se dig!
Der er hundredevis af flotte biler for enhver smag til Boosted TourOgså de rigtig hurtige modeller kigger ofte forbi det populære træfKom og se nærmere på de fede biler fra Autohuset Vestergaard
Er du nysgerrig efter at se den nye Toyota Supra helt tæt på? Så kom til Auto Show i Odense og tjek detaljerne ud.
Supra-navnet har fået kultstatus over hele kloden. Og rygterne om en ny Toyota Supra svirrede meget, meget længe, før Toyota endelig kunne præsentere den færdige bil, der er udviklet i samarbejde med BMW. Men nu er bilen her, og du kan se den unikke sportsvogn på helt tæt på Auto Show i Odense den 17.-18. august.
Toyota Danmark medbringer en Supra på danske plader, og i skrivende stund arbejder Toyota på at få en Supra-ekspert til at fortælle om den nye bil i detaljer fra scenen i den store arena i messecenteret. Så glæd dig til en helt fantastisk spændende weekend i midten af august.
Den nye Toyota Supra har en 3-liters rækkesekser med en enkelt turbolader med twin scroll-teknologi. Den yder 340 hestekræfter og har et drejningsmoment på 500 Nm. I samspil med en 8-trins automatgearkasse, når den nye Toyota GR Supra fra 0 til 100 km/t på blot 4,3 sekunder.
Se bilen til Auto Show i Odense Congress Center den 17. og 18. august 2019.
Den forrige Audi RS6 var på alle punkter et mægtigt V8-bæst, Andys er tilmed let som en fjer.
Eller så let som en potent Audi med 752 hestekræfter og plads til hele den pukkelryggede nu kan blive, når karosseriet er bygget i kulfiber. Og kun kulfiber.
Projektet her er fra 2016, og ligner måske bare et mørkegrå A6 ved første øjekast. Men så må du gå tættere på. Zoom ind – og du vil opdage RS6’erens bredere statur, det ondere udseende og kulfiberens karakteristiske mønster over alt på det udvendige af bilen.
I kabinen er der knap så meget af det møgdyre materiale at komme efter. Men det er der. På alt fra midterkonsollen over RS-rattet med den flade bund til dørsiderne.
Hvis der er noget, ABT har lært os over årene, er det, at de kan få noget voldsomt ud af enhver model fra VAG-koncernen
Tunernes første møde med den italienske super-SUV har resulteret i en ny motorstyrring, der hæver effekten til 710 hestekræfter og 910 Nm. Tid fra 0 til 100 km/t er der kappet 0,2 sekunder af, så vi nu er nede på 3.4 sekunder.
Til sammenligning yder den fireliters biturbo-V8’er fra fabrikken 650 hestekræfter og 850 newtonmeter. Men mens fabriksvognen ånder ud ved 305 km/t, er ABT-Lambo’en begrænset til den tophastighed.
Hvor vildt det rent faktisk er understreges først for alvor, når du ligesom os finder ud, af at ikke engang superbilen Murciélago havde 700 hestekræfter, da den gik ud af produktion. Og det er altså under 10 år siden.
Som sædvanlig har ABT også kælet lidt for det ydre. Med kulfiber hist og her og fælgesæt i gigantiske 21″. Men det er under hjelmen, at den store SUV er blevet brutal. Hvilket blot beviser, hvor langt morderne elektronik har hjulpet forbrændingsmotoren i dag.
Danmark har fået et nyt mærke indenfor bilpleje. Bag det engelske Racoon Detailing gemmer der sig et helt igennem tysk firma med fokus på kvalitet.
Der er kamp om kunderne, når vi snakker bilplejeprodukter. Der findes efterhånden rigtig mange mærker, og det kan være svært at vælge, for hvad er det bedste?
Et rigtig godt bud er det nye Racoon Detailing, som nu er landet i Danmark. Racoon tilbyder alt indenfor bilpleje – fra shampoo og insektfjerner til dækglans og nanoforsegling. De har det hele, og selvom navnet er engelsk, så er det en flok tyske bilpleje-nørder, som står bag. De kæmper for at producere de bedst tænkelige produkter i den fedeste indpakning, med den bedste duft osv.
Racoon Detailing har lige nu over 50 forskellige produkter klar til både bil- og motorcykel-fans verden over, og nu er de altså også i Danmark, hvor de må betegnes som et premium-mærke indenfor bilplejeprodukter.
Betyder det så, at prisen er helt oppe i skyerne? Nej, egentlig ikke. For eksempel koster en flaske Racoon Wheel Tornado fælgrens bare 118,75 kr., hvilket er en fin pris.
Youtuberen Bigkleib34 gennemgår fejlene i det store Supra-projekt fra Fast and Furious. Har du også tænkt over de her ting?
Mange af os har set de første film i Fast and Furious-serien utallige gange, og vi har nok også alle sammen undret os over de underlige gearskift og de mange vi-har-kørt-ræs-i-fem-minutter-og-NU-træder-jeg-speederen-i-bund-øjeblikke. Men der er faktisk en del flere ting, man som bilnørd godt kan stille spørgsmålstegn ved.
Youtuberen Bigkleib34 har i videoen herunder taget fat i den første films store Supra-projekt. Du ved, den der 10 second car de skal bygge sammen.
Måske du har fundet endnu flere sjove fejl og bloopers i filmene? Så smid en kommentar under opslaget på Facebook.
Det er ikke hver dag, at vi ser bossen for en bilkoncern bag rattet af en testbil, men Akio Toyoda er ikke bleg for at skyde den kommende hyperbil af på Fuji Speedway.
Toyota har netop lagt en video-teaser på Youtube for den kommende GR Super Sport hyperbil, som skal køre World Endurance Championship og Le Mans fra 2020. Og ingen ringere end Toyotas boss, Akio Toyoda, er bag rattet i videoen.
GR Super Sport blev vist frem sidste år, men nu er modellen ved at være klar til race.
Den færdige racerbil får 750 hk, men endnu sjovere bliver det, når en lille flok gadeversioner præsenteres senest to år efter. Her siger Toyota, at effekten kan skrues op til 1.400 hk via det hybrid-system, som bilen vil få. Det er faktisk samme system og motor som i Le Mans-vinderen TS050.
Trods lidt fugt fra himlen var der fyldt med fede biler, da Boosted Tour lagde vejen forbi Århus. Her kan snuse lidt til den fede stemning.
Du kører sjældent forgæves, når Boosted Tour kommer til byen. Det simple sparke-dæk-træf tiltrækker altid bilentusiaster i stort antal, og forleden i Århus var ingen undtagelse.
Avant Denmark/Biludstyr.dk var stedet, hvor Boosted Tour skulle foregå, og selvom vejrudsigten var lidt svingende, så trillede de første fede biler ind på pladsen allerede en time før træf-start.
Da klokken slog 17.00, var der run på for at få de gode pladser på græsområdet foran bygningerne. Og et par enkelte static-biler skulle gøre mere end ét forsøg på at komme over den ‘høje’ kantsten på mindst fem centimeter. Men kun et enkelt sideskørt måtte lade livet den dag.
Vi takker for et superfint fremmøde, og vi glæder os til at se en masse glade mennesker og flotte biler, når Boosted Tour lægger vejen forbi Odense Congress Center, hvor vi varmer op til et brag af et Auto Show Denmark 2019.
Næste Boosted Tour: Onsdag 3. juli – kl. 17-21
Auto Show 2019 warm-up!
Odense Congress Center
Ørbækvej 350, 5220 Odense
Tilmed dig Facebook-begivenheden her
Her får du et galleri fra Boosted Tour i Århus:
Der var godt fyldt med biler allerede ved træf-start klokken 17.Boosted-standen er populær, da her sælges franske hotdogs direkte fra grillen.Stor, større, størst? Rimelig vild pizza med gul kant bag de fælge!Unge som gamle – alle er velkomne til Boosted Tour.En lille flok AMG-biler kiggede forbi – til stor glæde for redaktøren, der er bidt af en gal Mercer.Helt i kælderen er opskriften på at gøre stort set alle bilmodeller fede. Se bare her!Black’n’white er den simple, men altid stilsikre vinder-opskrift.Seks på række og en giga mølle – så kører bussen i Århus!Gutterne fra Netimport.dk kiggede forbi og fremviste deres fine el-grej.Rullefeltet var fint besøgt i løbet af dagen. Men vi havde godt set endnu flere af de helt vilde biler.Græsområdet foran Avant Denmark/Biludstyr.dk var fyldt godt op med biler for enhver smag.Ny VW ved siden af en meget gammel VW – begge var et hit.Firmaet med de fire ringe kunne altså et eller andet med bilerne, dengang farmor var dreng.VAG Freunde kiggede forbi med en flok frække vogne.Flemming fra Avant har købt sig et ordentligt svin af en Plymouth, der er ved at få det helt store anlæg monteret. Badass!Så er man fan! Sejt.Også Extreme Car Parts havde stand til Boosted Tour. Her var der guf for enhver bilsmag.Køen ind til showområdet var ved 17-tiden lang. Men det lykkedes at få alle derind.Her er garanti for kantstenskys cirka hver evig eneste dag.Flemming fra Avant kører seriøst god stil, når hele familien daffer sydpå. Læs mere om bilen her!Endnu en sprød bus med god stil – her med luftundervogn. Det er sgu sejt.
Jan Magnussen mistede podieplacering i dramatisk afslutning på Le Mans, hvor danskeren sammen Antonio Garcia og Mike Rockenfeller sluttede på en skuffende niendeplads efter at have været med i kampen om sejren.
Jan Magnussen var flyvende i årets udgave af 24-timersløbet på Le Mans, hvor danskeren sammen med holdkammeraterne Antonio Garcia og Mike Rockenfeller tog føringen fra starten af løbet og var med i kampen om sejren indtil få timer før afslutningen lørdag eftermiddag. En afkørsel sent i løbet kostede tid i garagen og fratog trioen fra Corvette Racing chancen for en oplagt podiesejr.
– Helt frem til det tidspunkt, hvor alt pludselig gik galt, kørte vi et af de mest perfekte løb nogensinde. Hele holdet præsterede perfekt. Vi havde en stærk bil og var hurtige i pitlane, og vi formåede at komme tilbage i kampen efter flere gange at være blevet sat bagud af safetycars. Efter 20 timer lignede det et spil på strategi mellem os og den førende Ferrari, men så blev vi igen sat tilbage af en safetycar, og afkørslen i Porsche-kurverne endte med at koste os dét, der lignede en sikker podieplacering, lyder det fra en skuffet Jan Magnussen.
Dominerede løbet fra start
Det var Antonio Garcia, som startede løbet fra tredje position i GTE Pro-klassen lørdag klokken 15.00, og spanieren tog føringen allerede efter 20 minutters kørsel. Senere formåede også Jan Magnussen og Mike Rockenfeller at dominere den 17 biler store kategori, hvor kampen var tæt og intens i de første timer af løbet, før feltet blev splittet af en safetycarperiode omkring 10 timer fremme i løbet.
Magnussen, Garcia og Rockenfeller var ikke en del af den førende gruppe, men Corvette-trioen formåede at kæmpe sig helt i front igen søndag morgen, da den førende Porsche fik tekniske problemer og måtte køres i garagen.
Efter 16 timer var Magnussens bil – som på det tidspunkt var den eneste tilbageværende Corvette, da søsterbilen med Oliver Gavin, Tommy Milner og Marcel Fässler måtte udgå efter et voldsomt crash lørdag aften – igen med i kampen om sejren. Herefter udspillede sig en strategisk kamp mellem Corvetten og den førende Ferrari. De to fabriksbiler skiftedes til at have føringen i GTE Pro-klassen med en solid afstand til de øvrige konkurrenter.
Fanget af en safetycar
Kampen syntes at spille til Corvettens fordel, da katastrofen indtraf med tre og en halv time tilbage af løbet. Mike Rockenfeller pittede fra en føring for at give bilen videre til Jan Magnussen, men da en safetycarperiode samtidig blev igangsat, måtte Magnussen holde for enden af den lukkede pitudkørsel og vente på grønt lys, mens afstanden til den førende voksede til over to minutter.
Det sidste håb om en sikker podieplacering brast, da Magnussen herefter spandt på kolde dæk i Porsche-kurverne og fik kontakt med muren. Selvom danskeren hurtigt fik bragt Corvetten til garagen, hvor crewet fiksede skaderne på blot seks minutter, var løbet bogstaveligt talt kørt.
Jan Magnussen: Svært at acceptere
– Muligheden for en sejr forsvandt, da jeg holdt for rødt lys i pitlane. Derefter lå en andenplads i kortene, og selvom vi havde drømt om at vinde, ville dét bestemt have været et okay alternativ. I kampens hede ramte jeg nogle curbs på kolde dæk og mærkede væggen. Og så var det slut. Jeg kan slet ikke overskue at forklare, hvor rædsomt jeg har det overfor teamet og alt det hårde arbejde, de har ydet.
– Vi var med helt fremme i årets største løb, og så mister vi det hele på en banal fejl. Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg kan undskylde det. Vi arbejder som ét team, og vi vinder og vi taber sammen, hvilket er noget, som jeg altid har elsket Corvette Racing for. Men episoder som denne er svære at acceptere, og forhåbentlig kan jeg gøre det godt igen.
Jan Magnussen, Antonio Garcia og Corvette Racing får en ny chance for sejr, når femte afdeling af det amerikanske IMSA-mesterskab afvikles på Watkins Glen i New York allerede om to uger den 27.-30. juni.
I Danmark er kør-selv ferien en populær ferieform og den er med til at give familien en høj grad af frihed. Rejsen kan være planlagt grundigt hjemmefra, men med mulighed for impulsive afstikkere, hvis spændende oplevelser dukker op forude.
Med lidt hjælp fra Google, GPS eller en af de mange rejsearrangører er det let at skræddersy en individuel oplevelse.
Tjek bilen grundigt Går turen sydpå via den tyske Autobahn, hvor hastigheden ofte er høj over en lang strækning, er det vigtigt at gennemgå bilen på en række punkter, inden man påbegynder rejsen.
Tjek dækkene
Ud over slitage, bliver et dæk mørnet og stift med alderen og mister dermed sine sikkerhedsmæssige egenskaber. Dækkenes tilstand er vigtigt for sikkerheden og de bør derfor tjekkes, inden en længere tur.
Tjek oliestanden
Bilens motorolie smører alle de bevægelige dele i motoren, som er vigtige for, at motoren fungerer optimalt og ikke overophedes. Man kan sagtens selv kontrollere bilens oliestand og påfylde ekstra olie, hvis det er nødvendigt. Det er dog vigtigt, at man benytter den korrekte olietype.
Tjek kølervæsken
Kølervæske er en vigtig del af kølerens funktion og dermed bilens ydeevne og brændstofforbrug. Væsken er med til at køle motoren ned, så den ikke bliver overophedet. Vær derfor sikker på, at kølervæskeniveauet på din bil ligger, hvor det skal, så motoren ikke brænder sammen.
Tjek bremserne
Det kan blive fatalt, hvis ikke dine bremser virker korrekt. Bilen kan have flere symptomer, der indikerer, at bremserne ikke virker optimalt. De mest hyppige er:
Nedsat bremsekraft
Skurrende lyde ved bremsning
Rystelser ved opbremsning
Spild eller for stort brug af bremsevæske
Huskeliste til bilen Her er en liste over nogle af de ting, som er gode at huske inden kør-selv ferien, så turen bliver så ukompliceret som muligt:
Pas
Kørekort
GPS/navigation eller vejkort
Vignetter, miljømærkater og motorvejsmærker (find dem på fdm.dk)
Forsikringspapirer på bilen og rejseforsikring
Gult og blåt sygesikringsbevis
Autohjælp abonnement
Registreringsattest, del 1
Toiletpenge og håndsprit
Sikkerhedsveste til alle personer i bilen
Advarselstrekant
Lommelygte
Forbindingskasse
En ekstra liter motorolie
Man kan på AutoMesters blog hente og udskrive en huskeliste, som man kan krydse af undervejs, som man finder tingene frem, så man ikke glemmer noget.
Ekstra tips til en god tur Udover alt det der skal være der – er der mange ting og rutiner, der kan gøre turen mere afslappet og rar. Er der børn i bilen, er det godt at sørge for noget underholdning på de længere ture. Tegneserier, bøger, spil, film eller eventuelt en god lydbog er godt tidsfordriv. Derudover er det naturligvis vigtigt at holde mange pauser. Ellers er ting som solbriller (eller solafskærmning), drikkevarer, snacks, nakkestøtter og evt. et tæppe rare at have ved hånden.
For at give de bedste oplevelser bruger vi og vores partnere teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke til disse teknologier, kan vi og vores partnere behandle personoplysninger som f.eks. browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted og vise (ikke-)personlige annoncer. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner negativt.
Klik herunder for samtykke til ovenstående eller vælge delvist samtykke. Dine valg vil kun blive anvendt på dette websted. Du kan ændre dine indstillinger når som helst, herunder også tilbagekalde dit samtykke, ved at bruge knapperne i Cookie Politikken, eller ved at klikke på 'Administrer indstillinger' knappen i bunden af skærmen.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.