Næsten halvdelen af elbil-ejere i USA overvejer at vælge en benzinbil næste gang. PÃ¥ verdensplan siger 29 procent, at de vil ’tilbage’
Elbil-ejere i USA er ramt af en dyb skepsis.
Hele 46 procent af dem overvejer at skifte tilbage til en benzinbil.
Tallet ligger langt over det globale gennemsnit på 29 procent. Hovedårsagen er den manglende ladeinfrastruktur.
Det viser undersøgelsen ‘2024 Mobility Consumer Pulse‘, som konsulenthuset McKinseys stÃ¥r bag.
Ladeangst og høje omkostninger skaber frafald
Hele 35 procent af alle, der de adspurgte i undersøgelsen siger, at det offentlige netværk endnu ikke er godt nok til at retfærdiggøre elbilen.
Den dårlige infrastruktur skaber ligefrem ladeangst.
21 procent af elbil-ejerne siger, de bliver stresset alene ved at tænke på, at de måske ikke kan nå frem på grund af de manglende ladestandere.
32 procent af bilisterne fra alle lande, der er med i undersøgelsen, siger, at elbiler påvirker deres kørselsmønstre negativt.
Andre årsager til, at ejerne overvejer at skifte tilbage, er:
- Manglende mulighed for at oplade derhjemme (24 procent).
- Krav til opladningsmobilitet (16 procent).
De høje omkostninger er også et problem. 34 procent af alle de adspurgte bilister mener, at det er alt for dyrt bare at eje en elbil.
Selvom USA har 183.000 offentlige ladestandere, er det ikke nok. Udrulningen går for langsomt, lyder det.
Det er ikke kun amerikanerne der er skeptiske
Amerikanerne er dog ikke dem, der er mest ivrige efter at komme over i en benzinbil igen.
I Australien overvejer 49 procent af elbil-ejerne at vende tilbage til forbrændingsmotoren. Det er det højeste tal i hele undersøgelsen.
I den modsatte ende af spektret ligger Japan. Her vil kun 13 procent af ejerne tilbage til en bil med forbrændingsmotor.
Andre lande under det globale gennemsnit er Italien (15 procent), Frankrig (18 procent), Tyskland (24 procent) og Kina (28 procent). Brasilien slutter sig til USA og Australien over gennemsnittet med 38 procent.
Den store forskel i skepsis verden gør det ikke ligefrem nemt for bilmærkerne at finde rundt i de forskellige markeder og lokale behov.
Undersøgelsen bekræfter, at ikke alle nyder køreoplevelsen i en elbil. 18 procent af de amerikanske bilister og 28 procent i Tyskland siger ligefrem, at de savner forbrændingsmotoren.
Hvor svært holdningen til elbilen gør det for bilmærkerne finder vi et godt eksempel på hos Ford. Her har man stoppet produktionen af F-150 Lightning.
Der er simpelthen hverken nok kunder eller penge i elbilen, der nu må vige pladsen for 5.000 biler med forbrændingsmotor.

