430 russisk-ejede tankstationer nærmer sig konkurs

Sanktioner stopper leverancer af benzin og diesel. 400 tankstationer i fare for konkurs. Nu advarer ledelsen mod et livsværk, der er på randen af konkurs

Annonce

Den finske benzinkæde Teboil, der tæller 430 tankstationer, er i akut fare for at gå konkurs.

Globale sanktioner mod Rusland har kastet kæden ud i en total krise. Både brændstofleverancer og korttransaktioner er stoppet.

Nu risikerer “mange tankstationsforpagtere at se deres livsværk gå konkurs”, lyder det i en pressemeddelelse.

Annonce

Det er en dramatisk udvikling for den tredjestørste aktør på det finske brændstofmarked.

Teboil er ejet af den russiske oliegigant Lukoil. Lukoil er blevet ramt af nye og skrappe sanktioner fra USA og England.

Sanktionerne der er direkte designet til at lægge pres på Rusland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi er nu i en værre krise end da krigen i Ukraine begyndte, siger Mikko Raitinpää, formand for Teboil-forhandlerforeningen, i en pressemeddelelse.

Stop for leverancer og kortbetalinger

Sanktionerne har haft to fatale konsekvenser for Teboil.

For det første har den finske brændstofdistributør Neste stoppet alle leverancer af benzin og diesel til Teboil.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Stationerne risikerer at løbe tør for brændstof.

For det andet har sanktionerne mod Rusland forhindret Teboil-stationerne i at tage mod ganske almindelige kortbetalinger.

Ifølge Raitinpää er både “brændstofdistribution og kontanttransaktioner på Teboil-stationerne blevet alvorligt forstyrret”.


Pengene indefryses af bankerne

Kunderne på Teboil-stationerne opfordres nu til at betale kontant.

Årsagen er, at penge, der overføres digitalt, risikerer at blive indefrosset af de finske banker.

Finske banker er forpligtet til ikke at overtræde de internationale sanktioner.

– Det er bankernes pligt at sikre, at finansielle transaktioner ikke ender hos Teboil eller andre enheder, der er underlagt sanktioner,” forklarer Mika Linna, ledende ekspert i den finske finansforening, til Iltalehti.

Mere efter annoncen

Betalinger, der er relateret til Teboil, skal i stedet overføres til en spærret konto – altså indefryses.

Krise truer job og forsyningssikkerhed

Teboil-forhandlerne er nu i en desperat situation.

– Forpagtere og de enkelte franchisetagere ønsker at sikre betaling af medarbejderlønninger, investorer og brændstofforsyningen, siger Mikko Raitinpää.

Ifølge formanden er Teboil-stationerne et “livsværk, der har varet i årtier”.

Hvis sanktionerne ikke ophæves eller justeres, risikerer Teboil at gå konkurs. Det vil betyde, at flere hundrede mennesker mister deres job, lyder advarslen.

Mere efter annoncen

Samtidig vil lukningen af hele 430 tankstationer skabe store huller i Finlands forsyningssikkerhed af brændstof.

Den akutte krise hos Teboil er det seneste eksempel på, hvordan den geopolitiske konflikt skaber økonomisk kaos.

Ejerskifte på vej

Mens konkursen lurer, arbejdes der aktivt på, at få revet Teboil ud af de russiske bånd. Ifølge finske aviser har Teboil i et brev til sine aktionere gjort det klart, at den russiske ejer Lukoil vil sælge alle ‘sine internationale aktiver fra’.

Angiveligt er en aftale med cypriotiske Gunvor Group ved at falde på plads. Som Boosted for nylig kunne fortælle, er Rusland selv blevet ramt af sanktioner.

Her har EU indefrosset aktiver hos Lada og andre russiske bilmærker, efter Rusland forbød det franske bilmærke Renault i landet.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?