4.000 hk og 28-liter: Lastbil solgt for 13.2 millioner dollar

Det er ikke bare vanvittigt, det er også den største motor nogensinde lagt i en “gadebil”

Hvis man da overhovedet kan kalde denne enorme lastbil for en gadebil. Uanset hvad den korrekte betegnelse er, så er bilen intet mindre end vanvittig.

Skabt af amerikaneren Mike Harrah er lastbilen med tilnavnet “Thor” netop solgt i forbindelse med biludstillingen Worldwide Auctioneers Riyadh i Saudi Arabien. Og for en vanvittig sum af penge. 13.2 millioner dollar eller 89,4 millioner danske kroner for at være helt nøjagtig.

Basisbilen er en Peterbilt 359 Ultra Custom TT Crew Cab fra 1984. Den otte-hjulede lastvogn er i forvejen lang, men Mike Harrah forlængede den yderligere med 2,3 meter, så den måler i alt 13.4 meter fra den specialbyggede Ford-front til bagenden.

LÆS OGSÅ – Ford og Tesla i twitterkrig: Kom an!

Motoren er en sindssyg sag. Ikke bare er den på 28 liter, den har efter sammensmeltningen af to diesel-V12`er 24 cylindre og 3.974 hestekræfter at gøre godt med.  Det kan lade sig gøre, fordi der er lagt ikke bare én, heller ikke to – men 12 kompressorer til. 12!

Det lyder voldsomt, fordi det er voldsomt. Alligevel vinder “Thor” næppe nogle drag race-løb. Tophastigheden er beskedne 210 kilometer i timen. Stadig pænt vægten taget i betragtning.

Thor vejer hele 15 ton. Det bedste ved det hele? Den vilde custom-vogn er ikke finere på den, end at der kan hægtes ganske almindelige hængere på krogen.

Klik frem og tilbage på pilene