370 cyklister taget i kontrol – “For mange blæser på reglerne”

Efter 370 bøder på tre dage i Aarhus er konklusionen fra Østjyllands Politi klar. Politikommissær Amrik Chadha kalder cyklisternes kørsel for “decideret nedslående”.

Annonce

Under en stor-aktion rettet mod cyklister i Aarhus har Østjyllands Politi sigtet hele 370 personer i løbet af bare tre dage. Politiet kalder resultatet “nedslående” og advarer om farlig adfærd i trafikken.

Indsatsen fandt sted tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge.

Her var færdselsbetjente til stede ved en række udvalgte knudepunkter i Aarhus midtby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom der ifølge politiet ikke var tale om en stor ressourcemæssig indsats, var resultatet overvældende.

Langt de fleste af de 370 sigtelser blev givet til cyklister. Et mindre antal blev givet til folk på el-løbehjul.

Politikommissær: De kører med hovedet under armen

Hos Østjyllands Politi er man skuffet over de mange lovovertrædelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det var decideret nedslående at se, hvor mange cyklister, der kører med hovedet under armen og ikke er opmærksomme på trafikken og de regler, der gælder, siger politikommissær Amrik Chadha i døgnrapporten.

Han understreger, at den manglende respekt for reglerne kan have alvorlige konsekvenser.

– Det kan skabe farlige situationer for dem selv og andre trafikanter, særligt når de kører i en by som Aarhus, hvor trafikken er tæt.

Artiklen fortsætter efter dette:

Kontrollerne blev blandt andet udført ved Dokk1, J.M. Mørksgade, Busgaden og Nørreport.

De kører mod ensretning og over for rødt

Listen over de forseelser, som de 370 cyklister blev sigtet for, er lang.

Betjentene noterede en lang række typiske overtrædelser.

Det gælder blandt andet cyklister, der kørte over fodgængerfelter.


Andre blev sigtet for at køre over for rødt lys eller for at køre mod færdselsretningen i ensrettede gader.

Endelig blev der også udstedt bøder til cyklister, der brugte deres mobiltelefon under kørslen.

Annonce

Den store, målrettede indsats kommer i forlængelse af en lignende aktion tidligere på ugen. Som Boosted kunne fortælle, blev hele 90 cyklister sigtet for at bryde loven, da ordensmagten rettede fokus mod dem

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?