320 km/t foran Det Hvide Hus: Har Trump glemt Grønland til fordel for racerløb?

USA’s præsident Donald Trump har kastet sin opmærksomhed mod noget andet end Grønland. Nu skal der køre racerbiler forbi Det Hvide Hus med 320 km/t.

Annonce

Donald Trump har netop underskrevet en præsidentiel ordre, der baner vejen for et stort IndyCar-gadeløb i USA’s hovedstad allerede til sommer. Løbet bliver en del af fejringen af USA’s 250-års jubilæum og skal køres den 23. august 2026.

Ifølge planen skal racerløbet gå gennem nogle af byens mest ikoniske områder. Blandt andet Pennsylvania Avenue og strækninger tæt på National Mall, blot få meter fra Det Hvide Hus.

Trump presser på for racerløb i magtens centrum

Donald Trump lagde ikke skjul på sin begejstring, da løbet blev præsenteret. Præsidenten deltog personligt i underskrivningen sammen med Roger Penske, der ejer både IndyCar-serien og Indianapolis Motor Speedway.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– “Det bliver utroligt spændende. Jeg elsker motorsport. Jeg ser ikke så meget tv, men jeg elsker racerløb,” sagde Trump under præsentationen.

Transportminister Sean Duffy var endnu mere direkte i sin begejstring.

– “Bare tanken om 322 km/t ned ad Pennsylvania Avenue. Det bliver vildt,” lød det fra ministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge den præsidentielle ordre har de amerikanske transport- og indenrigsmyndigheder nu to uger til at fastlægge en rute, der både er sikker, gennemførlig og samtidig viser hovedstadens mest markante omgivelser frem.

Hastigheder langt over det normale byliv

IndyCar-biler er blandt verdens hurtigste formelbiler, og på lange strækninger kan de nå hastigheder tæt på 320 km/t, svarende til de 200 miles i timen, som amerikanerne jo opererer med.

Det er netop det, der gør løbet opsigtsvækkende. Washington D.C. er normalt forbundet med politiske topmøder, demonstrationer og sikkerhedszoner. Ikke med racerbiler i ekstrem fart.

Læs videre efter annoncerne

Ifølge arrangørerne har IndyCar i årevis forsøgt at få tilladelse til et gadeløb i den amerikanske hovedstad, men uden held. Først nu er der politisk opbakning helt fra toppen.

– “Vælg den bedste rute, selv hvis den er sværere at få godkendt,” sagde Trump ifølge pressemeddelelsen.

Gratis adgang til racerløbet i historiske rammer

Løbet bliver ifølge myndighederne gratis for publikum. Det skal understrege, at arrangementet er en del af fejringen af USA’s uafhængighed og historiske arv.

Sean Duffy opsummerede det sĂĄdan her:

Mere efter annoncen

– “Frihed. Amerika. Fart. Og racerløb. Det bliver ikke mere amerikansk end det.”

Det er i øvrigt første gang siden 1801, at der afholdes et organiseret racerløb i Washington. Dengang var det dog heste, der stod for konkurrencen, under præsident Thomas Jefferson.

Så hvis planerne holder, vil verden i august 2026 se racerbiler drøne forbi Det Hvide Hus med over 300 km/t. Og du kan endda opleve det helt gratis på nærmeste hold, hvis du planlægger at kigge forbi byen.

Flere artikler efter annoncen
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder