30 års spilhistorie er slut: EA skrotter Need for Speed

Electronic Arts har angiveligt sat spilserien Need for Speed på pause. Det betyder samtidig et brat og tavst farvel til det populære bilmedie Speedhunters.

Annonce

Rygterne har svirret, men nu ser det ud til at være en realitet.

Electronic Arts (EA) har angiveligt sat en stopper for den legendariske spilserie Need for Speed.

Den beslutning betyder også bilmediet Speedhunters, som Boosted tidligere kunnet fortælle, er lukket ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I månedsvis har fans undret sig over stilheden. Speedhunters har ikke udgivet nyt indhold siden april i år.

Nu er forklaringen kommet. Den kommer fra en af sidens mangeårige bidragsydere, Matthew Everingham.

Han skriver på sociale medier, at EA har indstillet udviklingen af Need for Speed-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med den beslutning stoppede pengestrømmen til Speedhunters også øjeblikkeligt. Det respekterede bilmedie er dermed fortid.

En legendarisk spilserie stopper efter 30 år

Need for Speed har eksisteret siden 90’erne. Spilserien har haft en enorm indflydelse på både spil- og bilkultur i hele verden.

Det var mere end bare et spil for mange. Serien fik sin egen spillefilm og var med til at forme en hel generation af nye bilentusiaster.

De seneste udgivelser i serien har måske ikke opnået samme ikoniske status som tidligere spil. Men serien har været en fast del af spilverdenen i årtier.

Den pludselige afslutning er derfor en trist nyhed for de mange fans.

For spilserien WRC er der en klar plan for, hvordan den kan vende tilbage til udvikleren Nacon. For Need for Speed er situationen en anden.


Det er EA’s eget franchise. Når EA lægger serien på hylden, er den sandsynligvis væk i et meget langt stykke tid. Måske for altid.

Spilbranchen er ramt af nedgang

Det er desværre ikke kun Need for Speed, der har det svært. År 2025 har generelt været et hårdt år for fans af bilspil.

Mere efter annoncen

Forza-serien oplever også store udfordringer. Det sker i kølvandet på betydelige fyringsrunder hos Xbox.

Udviklingen af WRC-spillene er også sat på pause, indtil den igen varetages af Nacon.

Det er en trist udvikling for spilfans.

Mere efter annoncen

For Speedhunters kom der ingen officiel udmelding. Der var ingen afsked eller en sidste artikel. Kun tavshed.

Hvis det her er enden, er det en stille og ærgerlig afslutning for et af de største navne i bilspillets historie.

Det er ikke kun Need for Speed, som angiveligt hænger i en meget tynd tråd.

Boosted har tidligere fortalt, hvordan en anden og næsten lige så rodfæstet spilserie efter fyringen af halvdelen af de ansatte også er i problemer.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet