Annonce

3.300 Fisker Ocean skal på vejen med hjemmelavede dele

Tilbage i juli 2024 købte et leasingselskab 3.300 Fisker Ocean. Siden er mærket gået konkurs, og nu skal bilerne på vejene med hjemmelavede dele.

I New York arbejder et værksted på at holde 3.300 Fisker Ocean-biler på vejene.

Værkstedet, der ligger i amtet Bronx, har et omfattende lager af reservedele fra nedbrudte elbiler. Men man er også begyndt at producere nogle komponenter selv for at sikre, at bilerne kan fortsætte med at køre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter at Fisker Inc. indgav konkursbegæring i juni 2024, købte biludlejningsfirmaet American Lease de Fisker Ocean, som mærket havde på lager i Nordamerika. Disse biler anvendes nu som taxaer til tjenester som Uber og Lyft.

Driften som taxa i New York medfører betydelig slitage på køretøjerne, og da Fisker er gået konkurs, er der ingen såkaldt fabriks/OEM-support at hente.

Derfor har American Lease indgået en aftale med værkstedet BHP. Af de over 3.000 biler, som American Lease købte, var ikke alle i funktionsdygtig stand.

Og nogle blev sendt direkte til BHP for at blive hugget op i reservedele. Delene skal værkstedet bruge på at sætte de biler, som American Lease kan se en idé i at holde kørende, i stand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Jeg føler mig heldig at være den, der arbejder med American Lease, siger værkstedets ejer Roni til Insideevs.

Ud over at bruge reservedele fra ophuggede biler har BHP også købt reservedele direkte fra Fiskers konkursbo. Ligesom det har været nødvendigt at bygge nye dele selv.

Selvom Fisker Ocean har været genstand for adskillige tekniske problemer og meget kritik, oplyser Roni, at ingen af de biler, American Lease har i drift, endnu har oplevet større nedbrud.

Mere efter videoen

– Der har i hvert fald ikke været nogen ulykker endnu, siger Roni til Insideevs.

Roni understreger, at værkstedet er forberedt på at håndtere et øget behov for reservedele. Værkstedets ejer kan desuden fortælle, at han allerede har fået en række henvendelser fra private Ocean-ejere, men at han hellere vil prioritere American Lease-bilerne.

– Jeg har fået forespørgsler på dele fra private ejere, men jeg har været nødsaget til at sige nej til dem, forklarer Roni.

Da American Lease købte bilerne af Fisker Inc., sagde ledelsen, at man ville samarbejde med Fisker Owners Association (FOA) om reservedele.

Allerede dengang blev det dog udelukket, at leasingselskabet ville tale med ejerne enkeltvis. Alt kommunikation går én vej – nemlig gennem FOA.

– Vi anbefaler på det kraftigst, at alle, der ejer en Fisker Ocean, kontakter FOA og melder sig ind i organisationen. Det vil være den bedste måde at holde din bil på vejen, lød det dengang.

Mere efter annoncen

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også