28-årig får beslaglagt bil – kørekortet er dog ikke i fare

Arkivfoto: presse-fotos.dk

Det er manden, der er uden fast bopæl, ved en tidligere lejlighed nemlig frakendt.

Natten til tirsdag måtte en 28-årig mand aflevere sin bil Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi. Manden blev standset, da han kom kørende ad Bresemanns Allé i Nakskov. Politikredsen oplyser selv, at det var nummerpladerne der i første omgang gav anledning til at stoppe manden.

De viste sig nemlig at være stjålet fra en helt anden bil. Herefter stod sigtelserne kun i kø. For ikke nok med nummerpladetyveriet så blev manden også sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand og uden kørekort. Meget apropos det manglende kørekort viste det sig i øvrigt, at manden to gange tidligere var stoppet i en bil uden kørekort.

Og tredje gang klapper fælden på en måde, der betyder, at politiet må tage køretøjet med sig. Hvilket de gjorde. Der udover er manden sigtet for at ført en u-indregisteret bil uden forsikring. Hvor meget bøden løber op i, giver Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi ikke et bud på i tirsdagens døgnrapport. Men den 28-årige slipper næppe billigt.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Bilen, der ikke er yderligere oplysninger om, ryger dermed i den pulje på mere end 1.000 køretøjer, som landets politikredse har beslaglagt siden 31. marts sidste år, hvor loven om vanvidskørsel blev strammet. Siger en dommer i sidste ende god for, at bilerne kan konfiskeres, bliver bilerne solgt på auktion. Hvor kan du læse mere om her.

 

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk