Boosted.dkBoosted Magazine

I Danmark er klistermærker på nummerplader så ulovlige, at det koster 1.000 kroner i bøde. Sådan ser myndighederne i Tjekkiet dog ikke på ‘pynten’.

At det koster 1.000 kroner i bøde at ‘udsmykke’ en dansk nummerplade, er en af Boosteds mest læste artikler nogensinde.

Men det er bestemt ikke i alle europæiske lande, at myndighederne ser lige strengt på den slags. I Tjekket er spørgsmålet nemlig noget helt ind i landets retssale.

En tjekkisk dommer har nemlig vendt tomlen nedad til politiet tolkning af, at et sort eller på anden måde farvet klistermærke henover et EU-mærkat er ulovligt.

Faktisk har Tjekkiets svar på Højesteret nu sat en tyk streg under, at et sådan klistermærke ikke er ulovligt. Og at det i hvert fald ikke gør nummerpladen ulæselig.

Ifølge lokale medier begyndte sagen, da ejeren af en bil med sådan et klistermærke blev stoppet af politiet og stukket en bøde for det.

Men den slags bøder holder ikke i retten, lyder det nu.

Højesteretsdommeren kom frem til den konklusion på flere punkter. For det første dækker klistermærket ikke selve registreringsnummeret, der ligesom i Danmark består af en kombination af tal og bogstaver.

Desuden er det i Tjekkiet hverken strafbart eller ulovligt at dækket et EU-symbol, som det på landets nummerplader, til.

I samme dom blev det understreget, at afgørelsen ikke er carte blanche til at tjekkiske bilister fremover kan gøre, som de vil med nummerpladerne på deres biler.

Præcis som i Danmark nummerpladerne, selvom bilisterne egentlig betaler i dyre domme for dem, nemlig statens ejendom.

Men i dommen står der også, at det generelt skal respekteres, hvis bilister vælger at sætte en klistermærke henover det blå EU-flag i protest.

Politiet tester nu et vildt kamerasystem, der bruger kunstig intelligens til at fælde bilister for både fart og manglende sikkerhedssele på én kilometers afstand.

En ny type fotofælde blitzer bilister på 1.000 meters afstand og gør det umuligt at nå at bremse.

Det britiske politi tester i øjeblikket det avancerede system, som har fået det frygtindgydende øgenavn “Lone Ranger”.

Teknologien er så fintfølende, at den hverken er stor eller let at få øje på for trafikanterne.

Kameraet fungerer helt uden indblanding fra betjente og kan se længere end noget andet udstyr på de britiske veje.

Ifølge bilistorganisationen RAC vil mange blive taget på sengen af den nye teknologi. Det skyldes, at de fleste tror, de er i sikkerhed, når de først har passeret en patruljevogn.

– Nogle bilister vil sikkert blive rigtig overraskede, når en fartbøde pludselig falder,” siger Pete Williams fra RAC til Daily Echo.

Han påpeger, at man ikke kan nå at reagere, når målingen sker på så lang afstand.

Systemet bruger kunstig intelligens til at automatisere overvågningen af trafikken døgnet rundt. Den indbyggede 4D-radar gør det muligt at se direkte ind i kabinen på de forbikørende biler.

Kunstig intelligens bliver mere udbredt i trafikken

Det betyder, at kameraet ikke kun ser på bilens hastighed. Det afslører også lynhurtigt selesvindel og ulovlig brug af mobiltelefon bag rattet.

AI-kameraerne er placeret i både faste pæle, på trailere og i særlige politibiler. Politiet understreger, at det er underordnet, om folk føler sig overvågede, så længe de bryder loven.

I Enhland koster en fartoverskridelse som minimum 865 danske kroner samt tre point – der svarer til klip-ordningen i Danmark – i kørekortet.

De nye systemer er direkte forbundet til myndighederne, så bøden kan sendes afsted med det samme.

Kameraerne tager krystalklare billeder af både føreren og nummerpladen trods den enorme distance. Det gør det ekstremt svært at bestride en bøde i retten efterfølgende.

Selvom teknologien lige nu rulles ud i England, er tendensen global. Myndighederne søger konstant efter nye måder at automatisere bødeudskrivningen på.

Det er dog ikke kun i England, at bilisterne skal vænne sig til mere skrap overvågning. Den danske ordensmagt råder nemlig også over teknologi, der kan se meget langt ud i horisonten.

I 2021 kunne Boosted fortælle, at politiet i Danmark havde fået nye laser-fartmålere. De måler bilisters hastighed på afstande op til 1.500 meter væk fra betjentens position.

Nu strammer EU-Parlamentet grebet om bilsyn med skrappere krav til elbiler og assistentsystemer, mens tilbagekaldelser kan føre til direkte kørselsforbud.

EU strammer grebet om det fremtidige bilsyn med en række skrappere krav til både elbiler og moderne assistentsystemer.

En afstemning i EU-Parlamentet har banet vejen for de nye regler, som også rammer biler med såkaldte ‘åbne’ tilbagekaldelser.

De nye regler betyder, at bilernes sikkerhedsteknologi skal testes langt mere grundigt end før.

Det gælder især de avancerede assistentsystemer, som findes i næsten alle nye køretøjer på de danske veje.

Samtidig kommer der et langt større fokus på el- og hybridbiler.

Da de biler bliver mere almindelige, skal synshallerne nu indføre detaljerede kontroller af den elektriske drivlinje og batterierne.

For at bekæmpe manipulation med brugte biler bliver selv værkstederne, der ellers ikke har noget med syn at gøre, også ramt af de nye synsregler.

Mekanikere skal fremover rapportere bilens kilometertal hver gang, den er til reparation eller service.

Det skal gøre det sværere for svindlere at dreje kilometertælleren tilbage og den vej igennem snyde bilisterne

Tilbagekaldelser kan udløse kørselsforbud

En af de mest kritiske ændringer omhandler tilbagekaldelser fra bilproducenterne. Hvis en bil har en åben sag, som ejeren ikke har fået løst, kan bilen nu afvises ved synet.

Det kan skabe store problemer for mange bilejere i Danmark.

Boosted har flere gang, hvordan mangel på reservedele eller egentlige løsninger får tilbagekaldelser til at trække ud i månedvis.

Med de nye EU-regler risikerer en ellers fejlfri bil at få kørselsforbud. Det sker, hvis producenten ikke har en hurtig løsning klar til den specifikke model.

Miljøet får også en central rolle i de kommende inspektioner. Der indføres strammere kontrol med udledningen af nitrogenoxider og partikler fra især dieselbiler.

Målet er at få de mest forurenende køretøjer væk fra vejene eller tvunget på værksted. Den tekniske udvikling gør det muligt at måle de værdier langt mere præcist end tidligere.

Kørselsforbud ved manglende tilbagekaldelser og fejl

Selvom kravene bliver skrappere, er der punkter, hvor EU-Kommissionen ikke fik deres vilje. De ønskede et årligt syn for alle biler, der er fyldt ti år.

Den idé blev dog skrottet under de politiske forhandlinger. Det Europæiske Transportsikkerhedsråd (ESTC) udtrykker stor skuffelse over den manglende beslutning.

– Politikere støttede ikke et årligt eftersynskrav for biler over ti år gamle, på trods af beviser for, at det kunne forhindre omkring 74 dødsfald og 850 alvorlige kvæstelser hvert år, skriver organisationen om det nye regelsæt.

Som en lille trøst for bilisterne er, at EU nu vil tillade biler at blive synet i alle medlemslande. Bilister, der benytter sig af den mulighed, skal dog være opmærksom på én ting.

Syn i udlandet må kun gælde i seks måneder – herhjemme gælder et periodisk syn af dansk-indregisterede biler mindst i to år.

I Danmark er det god stil – men ikke lovpligtigt – at blinke til venstre i en rundkørsel. Andre EU-lande vender den regel helt på hovedet.

Det er i flere lande ulovligt at blinke til venstre i rundkørsler, selvom mange danske bilister gør præcis det samme for at være ‘venlige’.

Mens reglerne i Danmark ikke forbyder den slags, ser de tyske og tjekkiske myndigheder meget strengere på brugen af blinklyset.

I Tyskland er reglerne i dag helt klare og betydeligt strengere end de danske retningslinjer.

Den tyske færdselslov forbyder direkte brug af venstreblinket, når man bevæger sig ind i en almindelig rundkørsel med vigepligt.

Myndighederne i Tyskland vurderer, at det forkerte signal skaber farlige misforståelser for de ventende bilister.

Det kan, siger myndigheden længere sydpå, føre til pludselige opbremsninger eller direkte kollisioner i den tætte europæiske trafik.

I den tyske lovgivning står der således, når man oversætter det løst: “Ved indkørsel i en sådan rundkørsel er brug af blinklys ikke tilladt.”

Det eneste, der rent faktisk er efter loven, er at blinke til højre – altså på vej ud af rundkørslen.

Denne blinkfejl er fortsat meget almindelig blandt turister, der tager bilen gennem Europa.

Det kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis det lokale politi vælger at skrive en bøde for den forkerte tegngivning.

I Tjekkiet har myndighederne for nylig udsendt advarsler om en endnu mere kynisk udnyttelse af den forkerte måde at blinke på.

Her benytter forsikringssvindlere de uklare signaler til at fremprovokere planlagte trafikulykker.

Metoden går ud på at vente på en bilist, der blinker utydeligt eller for sent i rundkørslen. Svindleren accelererer derefter ind i bilen for at få det til at se ud som om, den anden part er skyldig.

Ifølge Autozive er rundkørsler det sted den type kriminelle oftest slår til.

Det er dog ikke kun i Tjekkiet, at den slags svindel er udbredt. Det samme kan politiet i Polen konstatere.

Den vane, som mange danskere har tillagt sig for at hjælpe andre, kan derfor være direkte farlig på udenlandsk asfalt.

Debatten, om hvorvidt man skal blinke til venstre eller ej, fortsætter dog også herhjemme, hvor nogle mener, at det øger overblikket for andre i trafikken.

Andre fastholder, at det kun bidrager til forvirring og potentielle uheld.

Sådan blinker du korrekt på danske veje

Man skal også være opmærksom på, at reglerne for blinklys varierer afhængigt af vejtypen.

Mange ved for eksempel ikke, hvornår det er et lovkrav at bruge de gule lygter ved vognbaneskift.

Vidste du i øvrigt, at du ikke skal blinke, når du skifter vejbane på almindelig vej? Det er faktisk kun et lovkrav, når du befinder dig på motorvejen.

De har gjort det flere gange før, og i weekenden slog politiet igen ned over for et biltræf. Denne gang i Randers, hvor flere biler blev beslaglagt.

Det gik ikke ubemærket hen, da Østjyllands Politi lørdag i sidst uge dukkede op til et biltræf i Skejby i det nordlige Aarhus.

Med sig derfra tog ordensmagten nemlig flere af de biler, der var dukket op til træffet.

Det oplyser politikredsen i døgnrapporten.

Ifølge ordensmagten vakte træffet så stor opsigt, at flere patruljer blev sendt mod stedet, hvor de mange bilentusiaster havde forsamlet sig.

Om årsagerne til beslaglæggelserne skriver politikredsen, at man på flere af bilerne fandt ‘væsentlige ændringer’.

Det drejer sig formentlig om såkaldt konstruktive ændringer, som politiet gerne vil have undersøgt lovligheden af.

Lørdag aften blev det vurderet, at fire af bilerne til træffet var ændret så markant, at de ikke var og er egnet til at køre på offentlig vej.

Men hvordan og hvorfor uddybes ikke i døgnrapporten. Politiet skriver dog også, at man i forbindelse med træffet har uddelt flere sigtelser.

Det er ikke første gang, ordensmagten dukker til et biltræf for efterfølgende at tilkalde et eller flere fejeblade at fragte beslaglagte biler væk på.

Boosted har gentagne gange kunnet fortælle om bilister, der følger sig genereret af politiet opførsel. Kørerlærer Kasper Jensen, går som Boosted også har fortalt, dog markant længere, end politiet kan.

I et nyt interview siger kørelæreren, at han helst så biltræf i Danmark gjort helt forbudt.

Færdselsstyrelsen hverken vil eller kan sige noget om planerne for Teslas selvkørende systemer i Danmark. Men FSD kan blive forsinket.

I midten af april fik Teslas grønt lys til at lancere det delvist selvkørende FSD-system, Full Self Driving, af de hollandske myndigheder.

De hollandske myndigheder har allerede sagt, at andre EU-lande kan vælge at følge deres eksempel og godkende Teslas assistentsystem.

Men som Boosted også har kunnet fortælle, forholder Færdselsstyrelsen sig tavs på det område. Myndigheden mener, at det drejer sig om forretningshemmeligheder.

Og det hverken kan eller vil man udtale sig om. Alligevel kan Reuters nu afsløre, at FSD i Europa – og dermed Danmark – kan blive forsinket.

På trods af et møde i EU-Kommissionens motorudvalg d. 5. maj med netop Teslas FSD på dagsordnen er der ikke sket noget.

Mødet var ikke noget der blev refereret fra. I hvert fald ikke i noget materiale, der er tilgængelig for offentligheden.

Men der synes omvendt heller ikke at være taget noget beslutning om FSD-systemets generelle godkendelse i EU-landene.

Næste gang, Motorudvalget skal mødes til en egentlig afstemning, er først i løbet af juli måned.

Men ifølge Reuters er det langt mere sandsynligt, at EU udskyder beslutningen til engang i oktober 2026.

Det er da også blandet, hvad eksperter fra de forskellige EU-lande siger til og mener om Teslas selvkørende teknologi.

Frank Schack Rasmussen fra Trafikstyrelsen i Danmark skriver angiveligt i en mail, at han er imponeret over ‘hvordan FSD klarer myldretiden i København’.

Mens Rasmussens kollega i hos den tilsvarende styrelse i Finland, Jukka Juhola, i den samme, lækkede mail-udveksling er mere kritisk over for teknologiens formåen i vinterføre.

Politiet i den tyske delstat Hessen står tilsyneladende over for noget af et mysterium. Man kan nemlig ikke finde ejeren til en efterladt Porsche 911 GT3, der er 4 millioner kroner værd.

Bilen er – selvom den har fået et par skader – stadig mange penge værd.

Alligevel kan politiet i den tyske delstat Hessen ikke finde ejeren af en sort Porsche 911 GT3, der tilsyneladende bare er blevet efterladt.

Bilen er i følge ordensmagten bare blevet smidt i vejkanten i nærheden af Frankfurt efter en ulykke, der har smadret alt fra forlygter til forkofanger.

Herhjemme har bilen – når afgiften regnes med – en nypris på 4,1 millioner kroner. Mens den hjemme i Tyskland kan fås fra 209.000 euro.

Eller hvad der svarer til 1,5 millioner kroner.

Priserne i både Danmark og Tyskland gør dog ikke tysk politi meget klogere. For Porschen er tilsyneladende udstyret med et sæt serbiske nummerplader.

Hvorfor melder historien ikke noget om. Men vidner kan ifølge politiet oplyse, at ulykken skete torsdag 30. april omkring kl.20:40, hvor føreren efterfølgende blev set løbe fra den smadrede sportsvogn.

Ifølge vidner først efter at bilen smadrede ind i autoværnet flere gange. Men tættere kommer politiet altså ikke på forløbet. I hvert fald ikke endnu.

Det er ikke første gang, at forladte biler dukker op langs vejene. Det er eksempelvis lykkes Boosted at finde en forladt ‘minister-BMW’ i Roskilde.

Det skete kort efter, at politiet i den anden ende af landet i Hampen, Midtjylland, fiskede en BMW 5-Serie op ad vandet.

Bilen, som Boosted fandt, havde ikke nogen nummerplader. Ligesom stelnummeret så ud til at være slebet væk.

Det er ikke kun herhjemme, at visse bilister og motorcyklister har hang til at dele deres vanvidskørsel på Youtube. For én 22-årig amerikaner er det sket 88 gange.

Den 22-årige amerikaner Brice Bennett står bag Youtube-kanalen S1KRocket. Og det koster ham nu dyrt.

Anklagemyndigheden mener nemlig, at den 22-årige motorcyklist, selvom han allerede er blevet anholdt og sigtet en gang for lignende forhold, hele 88 gange har kørt vanvittigt på vejene.

Alle gangene har han delt kørselen som klip på sin Youtube-kanal.

Anklagemyndigheden mener desuden, at manden i årevis har filmet indhold til kanalen ved at slingre ud og ind mellem den øvrige trafik i delstaten Connecticut.

Flere gange skal Brice Bennett have kørt op mod 300 kilometer i timen – og endda hurtigere – for at skabe indhold til kanalen med 311.000 abonnenter.

I en af sine seneste videoer gør Brice Bennett endda selv opmærksom på, at han er blevet stoppet, anholdt og sigtet for at køre med en hastighed på 192 miles i timen.

Det svarer til 308 kilometer i timen. Men Brice Bennett er langt fra den eneste motorcyklist, der gør den slags for at filme indhold til sociale medier.

Sådan nogen har vi også herhjemme. I februar kunne Boosted fortælle, at den nu 30-årige Casper Nielsen, der kaldte sig selv Capzride, skal i fængsel.

Dommen lyder på 2 år og 3 måneders ubetinget fængsel, fordi byretten i Aarhus finder det bevist, at Casper Nielsen mindst 90 gange har brudt både færdsels-og straffeloven med sin kørsel.

“Capzride” har desuden fået konfiskeret sin motorcykel. Ligesom han de næste 10 år ikke må køre hverken motorcykel eller bil.

I forbindelse med dommen i byretten kom det ikke frem, om Casper Nielsen ønskede at anken. Det vides heller ikke, hvad den 22-årige Brice Bennett står til af straf.

I et stræk over 24 timer lykkedes det politiet i Californien at skrive 12.000 fartbøder til bilister. 200 af dem kan miste deres kørekort uden en retssag.

12.000 fartbøder på én dag.

Det er, hvad politiet i Californien kom hjem med af sager, da man sluttede april måned med en større hastighedsaktion på delstatens motorveje.

Af de 12.000 bilister kan 200 af dem ‘se frem til’ at miste kørekortet, uden at en dommer overhovedet har set på politiets bevismateriale.

Det skriver politistyrken selv i flere opslag på sociale medier.

Når man kører over 100 miles i timen – svarende til 160 kilometer i timen – på delstatens motorveje, må ordensmagten nemlig tage kørekortet fra den enkelte bilist.

Det er resultatet af en ny lov der blev indført på føderalt niveau i USA pr. 1 januar 2026. Og den holder Californien altså godt fast i.

I alt skrev politiet 23.000 gange bilister for at bryde loven i løbet af de 24 timer, kontrollen varede. Det svarer til, at der blev givet hele 815 bøder i timen hele døgnet rundt.

Det er dog ikke kun under solen i Californien, at bilisterne har svært ved at køre på den rigtige side af loven.

Men herhjemme er det heller ikke altid, at politiet kan finde ud af at overholde den lovgivning, de får løn for at håndhæve.

I slutningen af april kom Københavns Byret, som Boosted kunne fortælle, frem til, at politiet har solgt en beslaglagt bil uden tilladelse. Det koster nu ordensmagten dyrt.

Kinesiske myndigheder sætter foden ned mod Baidu og selvkørende taxaer efter en teknisk fejl, der lammede trafikken fuldstændig i Wuhan.

Kinesiske myndigheder har valgt at suspendere godkendelsen af flere selvkørende taxaer, efter at den type biler skabte kaos på vejene i storbyen Wuhan.

Beslutningen rammer teknologiens udbredelse hårdt, da ingen nye licenser vil blive udstedt i den kommende tid.

Hvor længe, forbuddet gælder, har myndighederne endnu ikke sagt noget om.

Men forbuddet er kommet til verden et kaos af selvkørende biler lammede trafikken 31. marts i år. Op mod 100 biler fra giganten Baidu gik pludselig i stå.

Ifølge The Strait Times resulterede fejlen i, at passagerer i de selvkørende biler strandede midt ude på vejene.

Årsagen til den massive funktionsfejl er endnu ikke blevet offentliggjort af hverken firmaet eller myndighederne.

Myndighederne indkaldte efterfølgende til et krisemøde om de førerløse køretøjer. Her blev det besluttet, at ingen virksomheder må få tilladelse til flere selvkørende biler på vejene.

Det er endnu uklart, hvor længe forbuddet vil gælde. Indtil videre er Baidus aktiviteter i Wuhan stoppet, mens myndighederne undersøger selv.

De selvkørende biler har tidligere været involveret i usædvanlige ulykker på kinesisk asfalt. I august sidste år kørte en robottaxa fra Baidu direkte ned i et stort hul ved et vejarbejde.

Bilen blev slugt hel af hullet, men passageren slap heldigvis uskadt fra den bizarre hændelse. Det understreger dog de store risici, der stadig er forbundet med at overlade rattet til en computer.

Også amerikanske Waymo har kæmpet med store tekniske udfordringer i bybilledet. Et strømsvigt i San Fransisco lammede firmaet biler totalt.

– Da et pludseligt strømsvigt slog trafiklysene ud i hele byen, blev Waymos taxaer reelt til firehjulede blokke, der blokerede vejene, hvilket resulterede i næsten 1.600 separate trafikpropper, skriver Joe Wilkins på Futurism.com.

Hackerangreb rammer nemt selvkørende biler

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, er robottaxaer også blevet et populært mål for ondsindede hackerangreb.

Den trådløse forbindelse til bilerne gør dem sårbare over for udefrakommende manipulation.

I 2025 lykkedes det en bare 23-årig mand at spærre 50 selvkørende taxaer inde på en blind vej. Han udnyttede huller i systemet til at narre bilerne til at køre i en fælde.

Hvis det står til kørelæreren Kasper Jensen skal biltræf i Danmark være forbudt. Hvilke træf, han vil forbyde, er dog ikke helt klart.

Hvis det står til kørelærer Kasper Jensen, skal biltræf forbydes i Danmark.

Det siger han til TV2 Echo.

Kørelæreren langer især ud efter de yngre bilister, som i sommerhalvåret mødes for at sparke dæk, fordi de sammenkomster ofte ender i ulovligt gaderæs.

– Der er jo en grund til, at de her unge mennesker dør, siger kørelæreren til mediet.

Nogle af de unge mennesker, som deltager i de træf, er ikke overraskende helt uenige med kørelæreren.

Men det er faktisk ikke kun den danske kørelærer, der helst ser visse elementer af bilkulturen lukket ned. Det gør miljøet også selv.

Boosted har tidligere kunnet fortælle, hvordan et meget kendt træf med tusindvis af deltagere har smidt en hel gruppe af biler på porten.

Forbuddet mod bilerne, de såkaldte muskelbiler, skyldes som sådan ikke køretøjerne i sig selv, men deres ejere som arrangørerne synes opfører sig åndssvagt.

Forbuddet blev indført i 2023 som en midlertidig løsning, men allerede året efter blev foden sat endnu hårdere ned, da udelukkelsen blev gjort permanent.

Der findes dog mange fredelig biltræf i Danmark. Også af den slags som ikke ender i ulovlige gaderæs.

Faktisk er den slags blevet stadig mere populære. Folkene bag – og deltagerne for den sags skyld – kan ikke holde sig til bare at sparke dæk én gang om ugen.

Om kørelærer Kasper Jensen også vil forbyde de træf, er uklart.

Mens Vesthimmerlands Kommune har forbudt bilvask, men ikke vil lege politibetjene, er tonen anderledes hård i Sverige, hvor bøden er høj.

Det er ikke sådan alle steder. Men mange steder er det faktisk ulovligt at vaske bilen derhjemme.

Og mens Vesthimmerlands kommune herhjemme har forbudt håndvask af bilen, men ikke vil lege politi over for bilisterne, er tonen anderledes hård i Sverige.

Her vanker der nemlig en bøde på 10.000 svenske kroner svarende til 7.000 danske kroner at blive taget i den slags på steder, hvor det er ulovligt.

Ifølge forsyningsselskabet Miva vasker svenskerne deres biler 30 millioner gange om året. De 20 millioner gange foregår det i hånden med sæbe, skumlanse og spand.

Men i Malmø har man fået nok. Klagerne over folk, der vasker deres biler selv, vælter tilsyneladende ind.

Så nu vil kommunen gå i gang med at sende advarsler ud til bilisterne, der bryder forbuddet. Først får man én advarsel.

Men de bilister, der fortsætter med at vaske bil i hånden, bliver i sidste ende mødt med et bødekrav på 10.000 svenske kroner.

Desuden vil kommunen have bilisterne til at betale for den tid, myndighederne bruger på at sagsbehandle og sende bøden ud.

Så langt er man ikke klar til at gå i Vesthimmerlands kommune herhjemme. Men som Boosted kunne fortælle i denne uge, er kommunen gået i gang med at sende breve ud.

Kommunen vil nemlig ikke rense regnvand længere. Og det betyder, at bilisterne i kommunen heller ikke må vaske deres biler selv.

– Det er jo en del af at passe på vores miljø, og så må den enkelte justere lidt for at bidrage.

– Det synes vi godt, vi kan bede vores borgere om, siger formand for miljø- og teknikudvalget i kommunen, Allan Ritter, til DR.