20.000 bilister raser over forbud mod trafiklarmer

Et nyt lovforslag fra transportminister Jon-Ivar Nygård, der forbyder trafikalarmer i Norge, har skabt et ramaskrig blandt bilisterne. Næsten 20.000 har indsendt høringssvar med klager.

Annonce

Et nyt norsk lovforslag om et totalforbud mod trafikalarmer har skabt massiv vrede blandt landets bilister.

Næsten 20.000 nordmænd har reageret med klager i form af høringssvar, hvor de raser over udsigten til at miste de populære advarsels-apps.

Forslaget kommer fra den norske transportminister, Jon-Ivar Nygård.

Artiklen fortsætter efter dette:

Han ønsker at forbyde alle former for tjenester og apps, der kan advare bilister om blandt andet politikontroller.

Bliver loven vedtaget, vil det koste 10.000 norske kroner i bøde at bruge en trafikalarm.

Men modstanden mod forslaget er enorm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minister: Kan ikke tillade systematisk rapportering

Baggrunden for forslaget er ifølge transportministeren et hensyn til trafiksikkerheden.

– Der er et voksende problem, og det bidrager ikke til at gøre vejene mere sikre, sagde Jon-Ivar Nygård, da forslaget blev sendt i høring.

– Vi kan ikke tillade systematisk rapportering af kontroller, der skal forhindre ulykker og gøre vores veje mere sikre.

Annoncer:

Regeringen mener altså, at advarslerne om politikontroller underminerer formålet med kontrollerne.

Det er den holdning, der har fået tusindvis af nordmænd til at protestere.

Bilister: Vi bliver advaret om dyr på vejen

Ifølge den norske avis Dagbladet Din Side er der modtaget næsten 20.000 henvendelser i høringsrunden.

Mange af dem kommer fra bilister, der selv bruger trafikalarmer.


Deres argument er, at tjenesterne ikke primært bruges til at undgå fartbøder.

De fremhæver i stedet, at de er blevet reddet fra farlige situationer af advarsler om eksempelvis dyr, tabt gods eller ulykker på vejen forude.

Annonce

En undersøgelse fra forsikringsselskabet Gjensidige viser, at 13 procent af norske bilister bruger en form for trafikalarm.

Den massive folkelige modstand er en direkte reaktion på det lovforslag, som den norske regering allerede varslede tilbage i marts.

Som Boosted dengang kunne fortælle, lagde regeringen op til et totalforbud, der skal følges op af den massive bøde. En bøde der i øvrigt svarer til 6.400 kroner.

Herhjemme hverken kan eller må politiet gøre noget ved, at bilisterne advarer hinanden mod eksempelvis fartkontrollen.

Men lige ovre på den anden side af Øresund, er deres kollegerne også ved at have fået nok af bilisterne.

Mere efter annoncen

Politiet i Sverige beskylder nemlig bilisterne, der bruger trafikalarmer, med at hjælpe kriminelle med at komme frem på vejene.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?