Annonce

19-årig dansker vinder første GT3-titel nogensinde

Den kun 19-årige racerkører Conrad Laursen har vundet sit første store GT3-mesterskab. Sejren blev sikret i en dramatisk sæsonfinale på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Den kun 19-årige danske racerkører Conrad Laursen har vundet sit første, store internationale GT3-mesterskab.

I en dramatisk sæsonfinale sikrede han sig og teamet, Kessel Racing, sejren i GT World Challenge Europe i deres Ferrari 296 GT3.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en kæmpe triumf for det unge, danske talent.

– Det føles fantastisk, både at tage min første GT3-titel, men også at have været med til at sikre teamet den perfekte sæson, lyder det fra en glad Conrad Laursen.

Mesterskabet blev afgjort søndag aften på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien.

Her sikrede Conrad Laursen og hans teamkammerater, Dustin Blattner og Dennis Marschall, sig en afgørende podieplads i Bronze Cup-klassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En perfekt sæson med tre titler

Den tredjeplads var nok til at sikre teamet mesterskabet i Endurance Cup-delen af serien.

Og da Kessel Racing-teamet i forvejen havde sikret sig både Sprint Cup-titlen samt det generelle mesterskab i Bronze Cup-klassen, kunne de dermed fejre den perfekte sæson.

De har vundet samtlige mulige titler i 2025-udgaven af det prestigefyldte GT3-mesterskab.

Mere efter videoen

Vejen til den sidste og afgørende titel var dog langtfra let.

Finaleløbet i Barcelona var ifølge Conrad Laursen både vildt og kaotisk.

Kæmpede sig tilbage efter uheldigt pitstop

– Det handlede primært om at navigere os igennem løbet uden at blive involveret i nogle af de mange sammenstød, der opstod, forklarer han.

Holdkammeraten Dustin Blattner fik teamets Ferrari 296 GT3 sikkert igennem en kaotisk start, der udløste en safetycar allerede på første omgang.

Et uheldigt pitstop sendte dog holdet ned bagest i feltet.

Det satte Conrad Laursen på hårdt arbejde, da han overtog bilen.

Mere efter annoncen

Den 19-årige dansker leverede en imponerende indsats og kæmpede sig stærkt op gennem feltet. Da han gav bilen videre til Dennis Marschall, var teamet tilbage i toppen af klassen.

Den nye mesterskabstitel er kulminationen på en fantastisk 2025-sæson for Conrad Laursen. Tidligere på året vandt han også en klassesejr i et af verdens mest legendariske sportsvognsløb – 24-timersløbet på Spa-Francorchamps.

Conrad Laursens store succes understreger det enorme talent, der i øjeblikket findes i dansk motorsport.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er et andet ungt, dansk talent, Frederik Vesti, også i vælten. Han har netop afsløret i en ny dokumentar, at han i 2019 sagde nej til en Formel 1-kontrakt med et “legendarisk team”.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også