15-årig knægt stak af i mors bil – ville ikke vaske op

Foto: Rigspolitiet

En femten-årig dreng kan nu se frem til en sigtelse for kørsel uden kørekort

Teenagere og huslige pligter har bare aldrig rimet. Og i Hinnerup ved Aarhus-kanten blev det ganske enkelt for meget for en 15-årige dreng, da han tirsdag aften blev bedt om tage opvasken, det skriver stiften.dk.

Men i stedet for at smække med værelsesdøren eller løbe hjemmefra til fods valgte han at snuppe nøglerne til familiens bil.

LÆS OGSÅ: Nu kan ingen ny Volvo køre mere end 180 km/t


Det fik drengens mor til at ringe til politiet, og ganske rigtigt kunne en patrulje fra Østjyllands Politi stoppe den femten-årige. Da var han nået ud på motorvejen i sydgående retning.

Det fremgår ikke, om drengen også kan se frem til en sigtelse for brugstyveri. Men udover kørslen uden førerret ventede nok en skideballen, da betjentene returnerede drengen til hjemmeadressen.

Nok ikke dagens eneste.


Reklame: