Annonce:

10 ting du aldrig må efterlade i en varm bil

Sommeren står så småt for døren. Og det betyder for mange, at turen går sydpå. Men sker det i en bil, skal du huske de ting, du absolut ikke må efterlade i en varm kabine.

Det burde give sig selv. Alligevel glemmer bilisterne år efter år, at der er ting, som bare ikke må efterlades i bilen på varme dage.

Når temperaturen udenfor er bare 16 grader, kan den så let som ingenting stige til 38 grader i en parkeret bil.

Og når sommervarmen sender temperaturen udenfor op på 30 grader, stiger den tilsvarende til 60 grader eller deromkring i en lukket bil.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ved den slags temperaturer er det ikke bare dig, der sveder. Det gør din bil også. Og de ting, du efterlader i bilen, kan i sidste ende betyde, at ondt gøres til meget værre.

Det skriver The Sunday Times.

Så hvad er det, du absolut ikke må efterlade i bilen? Ja, det er eksempelvis solbriller, medicin og solcreme. Men mere om det lige om lidt.

Din mobiltelefon:
Din mobil er måske nok din bedste ven, så risikoen for, at du glemmer den i en varm bil, er nok rimelig lille. Det er da også en dårlig idé.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

For selvom vores smartphones er blevet bedre, er de absolut ikke designet til at koge i en varm bil. Batterier og mikrochips kan tage alvorlig skade af varmen.

Solcreme:
Det er måske nok lidt ironisk, men indholdet i en tube solcreme skiller sig selv ad, når det bliver alt for varmt. Og så får du absolut ingen beskyttelse mod solens stråler. Emballagen kan også tage voldsom skade af varmepåvirkningen.

Spraydåser:
Her tænker vi ikke nødvendigvis kun på spraymaling. Generelt er alt under tryk, som det i en spraydåse, en virkelig dårlig idé at opbevare i varmen. Allerede ved en temperatur på 48 grader er der risiko for, at sådan en dåse eksploderer.

Artiklen fortsætter efter videoen:

Vin på flaske:
Meget varm vin kan frigive den kemiske forbindelse ethylcarbamat. Faktisk er kemien helt naturligt forekommende i vin. Men det er, når den ‘slippes fri’, at den bliver et problem.

Ethylcarbamat er nemlig kræftfremkaldende. Og selv hvis stoffet ikke bliver frigivet, mister ekstrem varm vin sin smag.

Solbriller:
Vi kunne også sige briller sådan helt generelt. Ligger den slags i solen eller udsættes for meget varme, kan de miste deres beskyttende funktion. Desuden kan stellet blive deformt af varmen.

Mere efter annoncen:

Medicin:
Det er ikke for sjov, når der på indlægssedlen til meget medicin står, at det skal opbevares køligt. Måske endda i køleskabet.

Meget medicin mister nemlig sin virkning, hvis det udsættes for ekstrem varme. Det gælder eksempelvis astmamedicin.

Mere efter disse links:

Læbestift:
Kvinderne ved det sikkert godt. Læbestift smelter i varmen. Men mænd bør alligevel også vide det. Sådan en lille stift kan nemt gemme sig i en bil. Få den ud og væk, inden det bliver for varmt.

Læskedrik på dåse:
Hvis du er rigtig uheldig her, kender du sikkert allerede svaret. Eller i hvert fald grunden til, at man aldrig skal lade læskedrik på dåse ligge i en varm bil.

For er den rette temperatur til stede, eksploderer hele indholdet ud i bilen. Held og lykke med at få det klistrede sukkerstæd ud af bundmåtter, læder og alcantara.

Mere efter annoncen:

Flasker af plastik:
Vand er måske ikke verdens farligste ting. Tværtimod vil du ikke kunne leve uden. Men det bliver en farlig cocktail i varme flasker af plastik.

Plastikflasker består nemlig ofte af Bisphenol-A. Og det bliver giftigt, hvis det bliver for varmt. Skal du alligevel have en flaske i bilen, kan du med fordel gå efter en, der er fri for Bisphenol-A.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også