Annonce:

10 lynhurtige legender med 4WD

Firehjulstræk er forbandet effektivt! Her har vi her fundet 10 lækre klassikere med firehjulstræk, som nok skal komme hurtigt ud af lyskrydset.

Du var 90’ernes konge af villavejen, hvis du havde en Nissan Sunny stående. Okay, ikke en hvilken som helst Sunny. Men havde den firehjulstræk og tilnavnet GT-R ( i Japan sagde de Pulsar GT-R), kunne ingen røre dig. Næsten ingen…

Her har vores kolleger fra Bil Magasinet samlet ti bud på historiske hidsigheder med firehjulstræk. Flere af dem kan stadig 2020-trafikken sved på kølerhjelmen i et lyskryds.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Rallykongen fra Italien
LANCIA DELTA HF INTEGRALE EVO II

Den ultimative gadeversion af rallybilen, som vandt Gruppe A-rally seks år i træk, fortjener respekt. Den firskårne og muskelsvulmende italiener har 215 turbotøvende heste i motorrummet og permanent firehjulstræk.

Topfarten på 220 km/t og nul til 100 km/t på 5,7 sek. var stærke sager, da modellen udgik i 1993. Vi hylder den sidste seje Lancia.

Motor R4 | 1.995 cm3 | 16V | 215 hk

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Japans BMW M3
MITSUBISHI LANCER EVO IX

Den heftigste aftapning af Lancer Evo før modellen blev et blødsødent apparat med dobbeltkobling og komfortudstyr i Evo X.

Modellen fra 2005 har benhård undervogn, firehjulstræk, der kan justeres til asfalt, grus eller sne, og en hårdfør 6-trins manuel gearkasse lavet til hårdt brug. Modellen, der var udviklet med know-how fra utallige rallysejre, var en udfordring selv for en BMW M3.

Motor R4 | 1.997 cm3 | 16V | 280 hk

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

Blålynet fra Wolfsburg
VW GOLF R32

Med fjerde generation af Golf havde VW endnu ikke løsnet slipset og sluppet køreglæden fri efter den tunge og dvaske tredje generation.

I 2002 gik de dog amok og proppede den 3,2-liters motor fra Phaeton tilsat firehjulstræk i Golf R32. Den mest potente Golf nogensinde blev kendt for sit fabelagtige lydspor og verdenspremieren på VW’s DSG-gearkasse.

Motor V6 | 3.189 cm3 | 24V | 241 hk

Rallylegenden, der nægter at dø
SUBARU IMPREZA WRX STI

Subaru’s pendant til Mitsubishi’s Evo IX er mindst ligeså barsk en køremaskine med DNA fra Subaru’s WRC rallybiler. Den store forskel ligger i motorrummet, hvor du finder Subaru’s varemærke: En trykladet boxermotor.

I denne aftapning er det en 2,5-liters boxermotor med 280 hk. En opdateret variant findes faktisk stadig i 2014-udgaven med 300 hk. Kæmpe hækvinge, guldfælge og masser af luftindtag får den til at ligne noget fra T. Hansen, men den er uovervindelig på en snoet landevej.

Annonce:


Motor B4 | 2.457 cm3 | 16V | 280 hk

Hidsig riskoger
NISSAN SUNNY GT-R 4×4

Den uskyldige Nissan Sunny var knap så uskyldig, da den blev indsat som spydspids i kampen mod Lancia Delta Integrale i rally. Det kaldte på en homologeringsmodel, som du ser her. En lille hidsigprop med en 2-liters turbomotor med 220 hk og permanent firehjulstræk klemt ned i en lille karrosse.

Potensbulen i motorhjelmen og den lille hækvinge fortalte omgivelserne, at den her version havde lidt mere travlt end den, som din bedstemor kørte til bageren i. Tophastigheden var 223 km/t og nul til 100 km/t var opgivet til 6,4 sekunder, men et engelsk blad målte den den til omkring fem sekunder.

Motor R4 | 1.998 cm3 | 16V | 220 hk

Fra Toyota’s storhedstid
TOYOTA CELICA GT-FOUR

I 1994 byggede Toyota 2.500 Celica GT-Four homologeringsbiler til WRC rally. Motorrummet blev forberedt til et anti-turbolagsystem og vandkøling af intercooleren.

Den 2-liters rækkemotor ydede med den opgraderede turbolader 242 hk, hvilket gjorte firehjulstrækkeren i stand til at ramme 100 km/t på 6,4 sekunder. Rallyudgaven blev i øvrigt disket i 1995, da Toyota blev snuppet i at fifle med turboens begrænser.

Motor R4 | 1.998 cm3 | 16V | 242 hk

Bjørnen der aldrig giver op
FIAT PANDA 4X4

Ja, ok Panda 4X4 er ikke særlig hurtig, men den er forbandet sej. Det foretrukne valg blandt italienske bjergbønder er også en af vores favoritter.

Nok er den dyr og meget langsom med kun 75 dieselheste, men få biler er sjovere selskab i en snestorm end den højbenede og ukuelige Panda-bjørn. Med træk på alle fire poter pløjer den sig gennem selv den højeste snedrive.

Motor R4 | 1.248 cm3 | 16V | 75 hk

Den med hækvingen
FORD ESCORT RS COSWORTH

I slutningen af 80’erne skulle Ford bruge en Gruppe A-rallybil. De fik den geniale idé at klemme den effektive drivline fra den større Sierra RS Cosworth ned i det mindre Escort-karrosseri. Karmann i Tyskland byggede homologeringsmodellen Escort RS Cosworth fra 1992 til 1996 i 7.145 eksemplarer.

Recaro-sæderne, det permanente firehjulstræk og den 2-liters-motor, som kan tunes helt vildt, gør den til en eftertragtet kultbil.

Den sidste årgang i 1996 præsterede i standardtrim 233 km/t på toppen og nul til 100 km/t på 6,1 sek.

Motor R4 | 1.994 cm3 | 16V | 227 hk

Stationcar tunet af Porsche
AUDI RS2 AVANT

Panamera’eren før Panamera overhovedet eksisterede. Og langt smukkere. Trenden med sportsvogne forklædt som stationcars blev startet, da Audi bad Porsche om at tune Audi S2 i 1994. Resultatet, RS2, kom kun som stationcar, da en coupé risikerede at true Porsche’s egne modeller.

Den pragtfulde rækkefemmer med turbo blev tunet til 315 hk, der blev sat større bremser på og verdens hurtigste vovseekspress med firehjulstræk var en realitet. RS2 runder 100 km/t på kun 4,8 sekunder med hjælp fra det permanente firehjulstræk, der fordeler kræfterne 50:50.

Motor R5 | 2.226 cm3 | 20V | 315 hk

Den franske supersedan
PEUGEOT 406 T16

Da den vilde Peugeot 405 Mi16 mistede pusten, efter den blev tvangsmonteret med katalysa-tor i starten af 90’erne, måtte franskmændene tænke kreativt for atter at rykke helt frem i klassen af lynhurtige sedaner.

Resultatet blev 405 T16 med 196 hk, der med overboost-funktion ydede hele 215 hk. Det var så heftigt, at Peugeot så sig nødsaget til at levere bilen med permanent firehjulstræk, da bilen kom i 1993.

Topfart lå på 235 km/t, og det tog 7,1 sekunder om at nå til 100 km/t.

Motor R4 | 1.998 cm3 | 16V | 196 hk


Annonce:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler