Annonce:

10 af verdens fedeste veje: Her skal du køre, inden du dør!

Betagende natur og krævende hårnålssving – langt fra den kedelige danske asfalt. Vi har fundet 10 veje, som alle bilentusiaster burde køre.

  1. Transfagarasan, Rumænien
    Den anses af nogle for en af de smukkeste vejstrækninger – i hvert fald i Europa, skriver Bil Magasinet. Den har en længde på 90 km og strækker sig gennem de barske bjerge i Karpaterne, hvor vejene som regel lukket på grund af sne i perioden fra slutningen af oktober til juni.Udover det smukke landskab går ruten forbi slottet Poenari, som angiveligt skulle være hjemsted for den prins, der var inspiration til Bram Stokers roman Dracula.
  2. Stelvio-passet, Italien
    Med beliggenheden i en højde på 2.757 m er det det højeste asfalterede bjergpas i de østlige Alper.Foruden det smukke landskab er strækningen også kendt for de 48 hårnålesving på blot 24 km med en gennemsnitlig hældning på 7,6 pct. Cykelentusiaster kender den også ganske godt som en af de mest vanskelige etaper i Giro d’Italia.
  3. Furka-passet, Schweiz
    Dette pas blev vældig populært, efter at det var med i James Bond-filmen Goldfinger fra 1964.Det er et af de 30 højeste bjergpas i Europa, og beliggenheden midt i de schweiziske Alper sikrer en spektakulær udsigt inklusive Rhône-gletsjeren.
  4. Routé Napleon, Frankrig
    Denne vejstrækning er 325 km lang og i dag en del af N85 på vejen mod Paris. Fra Golfe-Juan ved Rivieraen til Grenoble går den gennem regionerne Provence-Alps-Côte d’Azur og Rhône-Alpes, og den udgør en del af den rute, som Napoléon tog, da han generobrede tronen efter 1 år i eksil.Vejstrækningen krydser en række store veje og går igennem idylliske byer.

    LÆS OGSÅ: Hvis du ikke er bange for at dø er her 14 vanvittige veje

  5. Romantische Straße, Tyskland
    Denne vejstrækning er på 400 km fra Würzburg til Füssen i Bayern. Den går igennem mere end 60 større og mindre byer, hvor du kan stoppe og nyde kirker, katedraler, slotte, klostre og middelalderbyer som fx Dinkelsbühl, samt vinslotte og udløbere fra bjergene, inden man når frem til de bayerske Alper.
  6. Desfiladero de la Hermida, Spanien
    Dens længde på 21 km gør denne slugt i Cantabrien til den længste i Spanien. Man kan komme frem til den via den snoede N-621-vej, og den omfatter en lang række udsigtspunkter med en fantastisk udsigt over de stejle kalkstensklipper hele vejen rundt, hvoraf nogle er helt op til 600 m høje.

  7. Atlanterhavsveien, Norge
    Atlanterhavsvejen er blot 8,72 km lang og går hen over en lang række små øer med otte broer, som på perfekt vis kombinerer naturen og ingeniørkunsten.Den forløber kun få meter over havets overflade på Atlanterhavet, hvilket i det til tider stride norske vejr gør den til en udfordring for de mest modige bilister.
  8. Ruta 40, Argentina
    Den er en af verdens højeste vejstrækninger og når helt op til mere end 5.000 m over havets overflade ved bjergpasset Abra del Acay.Vejstrækningen strækker sig over 5.200 km fra syd til nord og forløber parallelt med Andesbjergene, den går forbi 21 nationalparker og 18 store floder. Når den møder den sydlige del af Patagonien, bliver den en af de mest øde vejstrækninger i verden.
  9. Great Ocean Road, Australien
    Denne 243 km lange motorvejsstrækning forløber langs den australske kyst i staten Victoria og omfatter berømte attraktioner som London Arch og The Twelve Apostles, naturlige kalkstens- og sandstensklippeformationer, som er skabt af millioner af års erosion af de høje klipper, som vender ud mod Stillehavet. Langs ruten er der også fiskerbyer, regnskove og nationalparker.
  10. Route 66, USA
    Også kendt som “Mother Road” har den formentlig leveret inspiration til flest film i historien, som fx Easy Rider, Duel eller en scene i Grease.Den strækker sig over 4.000 km og går igennem syv stater mellem Chicago og Santa Monica i Californien. Den er en af de mest sagnomspundne vejstrækninger i verden.

 


Annonce:

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:
Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned. Vil du i kontakt med os? Skriv til boosted@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler