1. januar 2025 stiger registreringsafgiften på elbiler

For fjerde gang siden en aftale om bilafgifter fra december 2020 stiger registreringsafgiften på elbiler i Danmark. Det sker 1. januar 2025.

Annonce

For fjerde gang på knap fire år hæver regeringen registreringsafgiften på elbiler i Danmark. Helt præcist sker det 1. januar 2025.

Der er dog tale om en minimal stigning på 11.427 kr., og langt de fleste bilkøbere vil faktisk slet ikke skulle betale den højere afgift.

For det er kun elbiler med en nypris over 436.500 kroner, der rammes af stigningen. For at sætte det lidt i perspektiv tager et mærke som Volkswagen fra 334.000 kroner for ID.4, der er Danmarks mest populære elbil i øjeblikket.

Annonce

Stigningen i registreringsafgiften på elbiler vil i 2025 dog være den samme – altså 11.427 – uanset om bilen koster 435.501 kroner eller 800.000 kroner. Anderledes ser det ud for plugin-hybriderne.

LÆS OGSÅ: Kriseramt bilgigant fyrer ansatte og tvinger resten ned i løn

Bilerne, der skal lades op for at køre længst muligt på literen, stiger nemlig i registreringsafgiften alt efter, hvor meget de koster til den tid. Eksempelvis stiger en plugin-hybrid til 250.000 kroner med 9.750 kroner efter nytår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af samme grund anbefaler interesseorganisationen FDM sine medlemmer, der står over for køb af ny bil, at man i kontrakten får indført, hvornår bilen senest skal være leveret.

Sker det først efter 1. januar 2025, står man nemlig med en bil, der er blevet dyrere i registreringsafgift. Det er planen, at der senest i 2035 ikke må være én eneste krone i rabat på hverken rene elbiler, hybrid eller plugin-hybrider.

Udsigten til, at elbilerne bliver markant dyrere, får dog dele af branchen til at frygte, at danskerne mister interessen for elbiler. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Interessen er der også allerede stilnet af uden for Danmarks grænser. Lige over på den anden side af den sydligste grænseovergang er elbilsalget kollapset for syvende måned i træk.

Efter at Tysklands regering i december 2023 fjernede al offentlig støtte til elbilen for at lappe huller i statskassen, er interessen for biltypen kun fortsat med at falde. Et bilmærke forsøger ligefrem at holde salget i live ved at give to biler væk for én bils pris. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?