1 fejl fik Skoda Enyaq til kun at køre 50 kilometer pr. opladning

En enkelt, defekt battericelle var nok til at reducere rækkevidden på en Skoda Enyaq fra 320 til 50 kilometer. En finsk mekaniker advarer nu om, at fejlen er udbredt.

Annonce

En enkelt fejl i form af en kollapset battericelle har forvandlet en moderne elbil til et næsten ubrugeligt stykke elektronik skrot.

En Skoda Enyaq, der normalt har en rækkevidde på 320 kilometer, kunne pludselig kun køre 50 kilometer på en fuld opladning.

Problemet er ifølge en anerkendt elbil-mekaniker udbredt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er den finske mekaniker Jesse Haapala, der på sin Youtube-kanal fortæller sine næsten 25.000 abonnenter om fejlen.

Han fik den i øvrigt ellers godt brugte Skoda Enyaq ind på sit værksted. Bilen havde tidligere kørt som taxa og havde 190.000 kilometer på tælleren.

Men den store udfordring var den drastisk reducerede rækkevidde. Kilometertallet burde i hvert fald i sig selv ikke være nogen udfordring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Én defekt celle ødelægger hele batteriet

Jesse Haapala begyndte med at fejlsøge bilens batteri. Her opdagede han hurtigt, at der var en enorm forskel i spændingen mellem to battericeller.

– Det er en celle, der er kollapset, forklarer han.

Af elbilens 96 battericeller havde celle nummer 72 en markant lavere spænding end resten.

Fordi cellerne er serieforbundne, påvirker den ene, defekte celle hele batteriets ydeevne. For elbil-ejeren kan det mærkes som en forringet rækkevidde.

Samtidig forhindrer bilens batteristyringssystem (BMS), at de raske celler bliver ladet fuldt op, når der er en defekt celle i systemet.

Advarsel: Skyldes manglende batteriforvarmning

Jesse Haapala udførte en ladetest og fandt yderligere to celler med problemer.


Han var derfor nødt til at skille hele batteripakken ad og udskifte de to batterimoduler, hvor de defekte celler sad.

Efter udskiftningen havde bilen genvundet sin normale rækkevidde på over 300 kilometer.

Mere efter annoncen

Ifølge mekanikeren er den underliggende årsag til problemet velkendt.

Han mener, at fejlen skyldes, at de ældre versioner af Skoda Enyaq, Volkswagen ID.4 og Audi Q4 e-tron mangler et system til at forvarme batteriet.

Han forklarer, at battericellerne tager skade og nedbrydes hurtigere, hvis bilen ofte bliver lynladet i koldt vejr, uden at batteriet er blevet forvarmet.

Mere efter annoncen

De dyre reparationer på elbilers batterier er et voksende problem for bilejere.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er det ikke kun defekte celler, der kan koste en formue.

En anden uheldig elbil-ejer har nemlig fået regning på 135.000 kroner for en reparation, der skyldtes en lille, næsten usynlig bule i selve den kasse, som battericellerne ligger i.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet