Fordelt ud på året ser det ikke så slemt ud med tilbagegangen. Men 0 kroner i statsstøtte gør rent faktisk ondt på salget af elbiler i USA.
Fra år til år ser det måske ikke så slemt ud.
Men at Trump-regeringen har fjernet en skatterabat på 52.000 kroner til alle, der køber en ny elbil, kan alligevel sagtens ses på salget.
Ifølge en analyse fra Cox Automotive faldt salget af elbiler i USA med to procent til 1.275.714 enheder i 2025 sammenlignet med 2024.
Men det skal især sammenholdes med, at amerikanerne skyndte sig at hamstre elbiler i september, inden skatterabatten blev fjernet.
For det efterfølgende fjerde kvartal gjorde i den grad ondt på salget af nye elbiler. Samlet set er 36 procent af elbilsalget væk i fjerde kvartal af 2025.
I hvert fald når man sammenligner med samme periode i 2024, hvor den føderale skatterabat stadig var gældende.
Men faldet på de 36 procent er måske ikke der, faldet bremser op. Analyser har alene i oktober måned 2025 regnet på, at salget vil falde med næsten det dobbelte.
Dermed slutter USA sig til en række af lande, hvor salget af elbiler falder drastisk, så snart bilisterne ikke kan hente tilskud eller fordelagtige afgiftsordninger i statens lommer.
I nogle EU-lande er elbilernes andel af nybilsmarked til mindre end 5 procent.
Også i Sverige er salget af elbiler styrtdykket, siden regeringen i Stokholm træk tæppet af støtte væk under biltypen i november 2022.
Så er billedet straks anderledes herhjemme.
Sidste år besluttede regeringen nemlig at forlænge den nuværende afgiftsordning for elbiler. Det betyder, at der først skal betales registeringsafgift, hvis/når en elbil koster over 419.000 kroner.
Planen er dog stadig, at der skal være 0 afgiftsstøtte til el- og hybridbiler senest i 2035.


