0 konsekvenser: Trump gør AdBlue-snyd lovligt i USA

Efter ordre fra Donald Trump vil chef for miljømyndigheden EPA, Lee Zeldin, fjerne straffen for at snyde med AdBlue i dieselbiler i hele USA.

Annonce

Verden er stået op til endnu en opsigtsvækkende melding fra USA.

Her vil Donald Trumps nyudnævnte chef for miljøagenturet EPA, Lee Zeldin, nemlig gøre det lovligt at snyde med tilsætningsstoffet AdBlue i dieselbiler.

Det betyder 0 konsekvenser for amerikanske bilejere, der manipulerer med systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var på en konference i delstaten Iowa, at Lee Zeldin kom med udtalelsen. Det skriver The Drive.

– Det er unødvendigt at have sådan en regel, sagde Lee Zeldin ifølge mediet.

Han uddybede, at de hidtidige sanktioner mod bilejere, der kører uden AdBlue eller deaktiverer systemet, er uacceptable.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen kommer efter, at de AdBlue-systemer, bilmærkerne udstyrer deres biler med, længe har været kritiseret.

Mange bilejere opfatter systemerne som upålidelige og meget dyre at reparere, når de går i stykker.

Fra høje bøder til fri leg

Tidligere har der været betydelige sanktioner forbundet med at manipulere AdBlue-systemer i USA. Det nye forslag vil fjerne al straf.

Den frie adgang til manipulation har længe været en udbredt praksis. Mange værksteder tilbyder at frakoble AdBlue og omprogrammere bilens computer.

På den måde undgår bilen at vise fejlkoder. Bilerne kan dermed også gå gennem syn uden anmærkninger.

Hele manøvren er en del af en større plan. Lee Zeldin og EPA har fået til opgave af præsidenten at fjerne alle grænser for kuldioxidudledning i amerikansk trafik.


Udviklingen i USA står i skærende kontrast til situationen i Europa. Her arbejder myndighederne på at stramme reglerne yderligere.

EU strammer mens USA slækker

Mens USA altså fjerner straffen for at snyde med AdBlue i dieselbiler, fortsætter EU med at stramme skruen. Unionen arbejder på et nyt forslag til synsregler.

Som Boosted for nylig har fortalt, arbejder EU-Kommissionen på et lovforslag. Det vil give politiet helt nye værktøjer.

Myndighederne skal nemlig kunne overvåge, hvad der kommer ud af bilernes udstødning, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet