Vis os dine virtuelle drømmebil – send os dit bedste snapshot

Det er pisvejr og koldt udenfor. De færreste nænner at trække øjestenen ud i sne, sjap og snask. Men så er det godt, at der findes en virtuel verden fuld af drømmebiler, hvor vejret heldigvis ingen magt har, og det ikke koster én eneste rigtig krone at skabe det vildeste banejern eller et rullende kunstværk. For hvem kan nogensinde få nok af hurtige biler?

Giver du den gas med diverse ombygninger i bilspil, så vil vi gerne se, hvad du har holdende i “garagen”. Hvad enten du har været kreativ og har skabt en DFB-udfordrer eller kan komme under 7,89 sekunder på banen og slå Danmarks hurtigste bil 2015 af tronen, så vil vi gerne se det.

Reglerne er simple:

  • Oplys spiltitel, platform og dit navn
  • Vælg dine bedste billeder af din favoritbil
  • Lav en spec-liste – fortæl lidt om hvad du har gjort ved bilen
  • Oplys din bedste tid, hvis du har kørt 402-meters ræs
  • Gi’ gas!

Send dit bidrag til bj@boosted.dk – Skriv “Boosted Bilspil” i emnefeltet.

Alle bidrag vil løbende blive lagt på www.boosted.dk, så du kan se din og andres virtuelle drøm.

boosted_nytbanner

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar