Video: Se Chevrolet-forretning blive åbnet efter 17 års stilstand

928009997-2

I 2013 solgte et amerikanske ægtepar deres nedlagte Chevrolet-forretning til et auktionshus. Da man brød dørene op, stod 500 biler og ventede.

Nogle var helt nye stadig med plastik-overdække på sæderne og salgsskilte i ruderne. Andre havde kørt ganske få kilometer. Atter andre var blevet forladt, mens de stod under reparationer. Fælles for de 500 Chevrolet-biler, auktionshuset fandt, var, at de havde stået stille i 17 år.

Ægteparret, Ray og Mildred Lambrecht, startede deres forretning i Nebraska i 1946, men måtte lukke efter 50 år i 1996. Siden rørte ingen de mange biler. Altså lige indtil auktionshuset købte ejendommen af det ældre ægtepar.

1.6 KØRTE KILOMETER
Mange af bilerne var ‘helt nye’, da de blev genopdaget i juni 2013. En Corvette Stingray fra 1964 havde blot fire miles på triptælleren. Det samme havde en Impala fra 1958. Samlingens kronjuvel var dog en Camaro pickup med blot én mile, altså 1,6 kørte kilometer, stående på tælleren.

Da alle bilerne røg under hammeren i september 2013, blev den ’spritnye’ pickup solgt for 140.000 dollar, eller hvad der svarer til 935.000 danske kroner. Impala’en gik for noget mindre, 97.500 dollar. Men der kan altså sagtens være ‘guld’ i gamle biler. På auktionens første dag blev der budt for 2.3 millioner dollar.

SE VIDEO OG BILLEDER AF DET EKSTRAORDINÆRE FUND I GALLERIET HERUNDER

ar-130939994

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar