Video: Fiat Seicento laver 490 hk på 1.4 Abarth turbomotor

Fiat-Seicento-with-a-turbo-1.4-L-T-Jet-Abarth-500-engine-08

Seicento er italiensk for 600. En polsk Fiat-ejer er snublede tæt på at hente så mange hestekræfter – denne mikrobil er gal!

Fiat Seicento kunne fås fra 1997 til 2010. Fabrikken i Polen fremstillede over 1,3 millioner biler enten med den 0,9 liters eller 1,1 liters firecylindrede motor, hvoraf den største producerede 54 hestekræfter.

12 X HK
Nu har ingen på redaktionen godt nok nærlæst den polske færdselslov, men den kan ikke være særligt restriktiv. For denne næsten 12 gange kraftigere Seicento forblev i produktionslandet og har plader på. Du kan ikke se det, men under kølerhjelmen ligger en 1.4 liters turbo-motor fra en 500 Abarth.

Sådan en fætter vrider fabrikken selv 159 heste ud af. Men i Polen. Åh ja, i Polen buffes det op med Garrett GT2871R-turbo på 2,2 bar. Læg der til et portet topstykke med Bosch-indsprøjtningsdyser, skarpere knastaksler og nye ventilfjedre.

På E85-benzin sender det 490 hestekræfter og 480 Nm med raketfart ud gennem den femtrins Abarth-gearkasse med Torsten spærredifferentiale.

LAFERRARI LUFTLAG
Smid derefter det faktum oveni at Seicento blot vejer mellem 730 og 750 kilo. Så giver det en hestekræft pr. kilo-fordeling på mellem 0,65 og 0,67 hk. pr. kilo. At dømme ud fra billeder kan det tal dog sagtens være endnu højere.

Til sammenligning slæber 0,58 heste rundt på ét kilo i McLaren P1. I Fiat’ens hyper-landsmand Ferrari LaFerrari er det tal 0,75.

HERUNDER KAN DU SE BILLEDER OG VIDEO AF DEN VANVITTIGE POLAK

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar