Var det noget med en helt ny M5 – altså en E39

Bmwfans skal nok nive sig en ekstra gang i armen, men den skulle altså være god nok – den her M5 er “spritny”. Ja, altså bortset fra at den blev produceret for 13 år siden.

boosted_nytbanner-600x116

Hva’ koster ‘en?
Denne V8-drevet M-bimmer er dukket op på en amerikansk entuasist-side under betegnelsen “preowned” alias brugt. Men det kan være svært at tro på, når man kaster et blik på den digitale triptæller. Sølle 309 miles har den “Jet Black”-farvede tysker indtil videre fået lov at trille. På dansk er det en distance, der svarer til 483 kilometer.

Altså en ny, gammel Bimmer! Faktisk er det et betragtligt mindre antal kilometer end i speedometeret på denne hvide E30 M3. 8.517 kilometer for at være præcis. E30’eren røg til et hammerslag på intet mindre end 1.3 millioner kroner.

Den sorte M5’er har intet prisskilt, men blot et “call for price” påklistret den elektroniske annonce. Det engelske medie Carthrottle har dog allerede gættet på, at den “nye” 13 år gamle bil kan sælges for cirka det halve af ur-M’eren. 654.500 kroner skal du formentlig finde på kistebunden bare for at få lov til at købe bilen. Så kommer der selvfølgelig et smerteligt afgiftsmæk oveni, hvis du da vil have den på et sæt danske nummerplader.

Spørgsmålet er om den nye, gamle M-Bimmer ikke efterhånden har gjort sig fortjent til et liv på museum. Der findes nok ikke mange, hvis overhovedet andre, E39 M5’ere med så lidt på tælleren.

Kunne det friste med en helt ny S62 V8 på 4,9 liter med 394 hestekræfter – så kan du tjekke bilen ud galleriet herunder

 

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar