Uheldig gut køber M3 Bimmer fra Top Gear-optagelser

Det ligger i ordet. Pressebiler lever et “presset” liv i hænderne på visse journalister, der ikke skænker bilens videre liv én tanke. De smadrer den rundt på vejene, af og til også på lukkede baner, afleverer nøglerne og skriver en artikel om bilen.

Det hårde liv en pressebil kan have haft er også grunden til, at lige netop disse biler aldrig bliver solgt videre til et almindeligt liv med almindelige dødelige bag rattet. Uanset den praksis, så var det ikke desto mindre, hvad der skete for Rob Wills fra England, skriver carbuzz.com.

537923

Han købte således en brugt BMW F80 M3, som han fik at vide var kørt af en sælger. Hvorfor han også fik “demo-bilen” til en pris af blot 50.000 pund, hvilket er lidt over 500.000 danske kroner. Hurtigt viste der sig dog at være problemer med bilens styretøj og bremser. Derfor indleverede Wills bilen hos forhandleren, som ringede til BMW i Tyskland for at få løst problemet. I mellemtiden opdagede Rob Wills kæreste, at en bil med præcis samme nummerplade som kærestens Bimmer havde været i hænderne på Jermery Clarkson under et afsnit af Top Gear. Da Wills undersøgte sagen nærmere viste det sig da også, at hans nyindkøbte vogn, var den eksakt samme, som den Clarkson havde smadrede rundt på Top Gear Test Track, mens han råbte ” Køb, køb, køb”.

HUSK julegaven: Tegn abonnement på 3 måneder af Boosted Magazine for bare 99 kr. Klik her!

Det råd tog Rob Wills meget bogstavligt. Det forlyder dog, at værkstedet har udbedret fejlene på den hårdt prøvede BMW. Nu kan Rob da prale af at eje en bil med lidt historie. Hvis lige den historie da er noget, man kan være stolt af.

Se et kort klip fra Top Gears egne optagelser af den blå bimmer nedenfor

 

 

Brug pilene til at at bladre frem og tilbage

Smid en kommentar