Tilbage til samlebåndet: Måske ny DeLorean DMC-12 i 2017

Hverken en genial ingeniør eller status af kultbil i megaklassen kunne redde DeLorean DMC-12.

Den berømte, baghjulstrukne coupé nåede kun ét meget kort produktionsforløb mellem 1981 og 1983, før dens skaber, John DeLorean, efter blot 8.583 eksemplarer løb tør for investorernes penge og måtte trække stikket til det samlebånd, der producerede hans livsværk med de karakteristiske mågevinge-døre.

Alt gik galt. Den var dyrere end datidens Porsche 911, for langsom, dørene sad ofte fast, generatoren afladede bilen. Skræk-historierne er mange. Historien om DeLorean er stadig en af de mest bizarre i bil-industrien.

boosted_nytbanner

Men, men, men. I midt-90’erne blev de tilbageværende dele af DeLorean-eventyret opkøbt af et firma, der siden har specialiseret sig i at holde de tilbageværende biler fra produktionen i 80’erne kørende. Der var endda snak om at genoptage produktionen af den ikoniske bil. Med i handlen skulle nemlig eftersigende have været dele nok til at producere yderligere 300 styk.

Det er dog blevet ved snakken indtil nu, altså. For med den nye lov, Low Volume Motor Vehicle Manufacturers Act, der blev endeligt vedtaget i december 2015, tillader den amerikanske stat små firmaer at producere et begrænsede antal replikaer af biler, der er 25 år eller ældre. Hvis replika som definition også kan betyde helt nye biler, så er det godt nyt for DeLorean.

Til bilsitet Jalopnik.com har DeLoreans vicepræsident, James Espey, sagt, at der bliver kigget efter potientielle motorleverandører, og at favoritten i øjeblikket er en sugemotor, der skulle være god for mere end 300 heste. Derudover opdateres hjul, bremser samt undervogn. Firmaet har yderligere været fremme for at proklamere, at de regner med, at produktionen kan begyndte så snart som i 2017.

Måske tegner det endelig lyst for kultvognen, der ellers måtte give op allerede før, den for alvor blev kendt.

 Klik her og se flere billederne af den futuristiske kultbil i det galleri 

Verdens hurtigste DeLorean er super badass

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar