Annonce:

Suzuki Swift: Populær japaner på kur

Dansker-darlingen Suzuki Swift trængte til en update, og for nogle måneder siden fik den så nyt fjæs i sin tredje udgave. Den nye model har allerede næsten fordoblet salget – vi tjekker den efter i sømmene.

Modellen har været populær siden den anden udgave tilbage fra 2004. Den ramte plet med sit friske design og gode køreegenskaber – bakket op af en eminent reklametaktik især i Danmark. Nu er det blevet tid til tredje udgave, som ikke adskiller sig markant fra forgængeren på udseendet. Men bilen er dog både lavere og bredere – og så vejer den mindre end forrige version.

16″ hjulene ser større ud, end de egentlig er på grund af egerne, der går helt ud til kanten
Suzuki har hittet med Swift i mange år i træk, og bilen er stadig populær. Det forstår vi faktisk godt

Vi har her lånt en 1,0 Boosterjet Exclusive, som udmærker sig med masser af udstyr og ikke mindst en overraskende fin motor. Du har måske hørt betegnelsen mild-hybrid før, og det er præcis også sådan en fætter, vi har fat i her.

Systemet opsamler kinetisk energi ved opbremsninger, og den power bruges via en elmotor til at hjælpe accelerationen. Systemet er koblet direkte på motorens krumtap via en kraftig rem og aflaster derved motoren i sekvenser á 30 sekunder ad gangen. Super smart, og det giver faktisk en friskere acceleration og en ekstra god benzinøkonomi.

Er du til en velkørende bil med okay plads og til en fornuftig pris, er der meget på markedet, men Swift er et godt bud
Som så mange andre bilmodeller på markedet i dag har Suzuki Swift fået et sæt forlygter i unikt LED-design

Af mindre gode detaljer skal nævnes kabinens plastik, som vi ikke er store fans af. Flere steder virker det lidt for billigt og klinke-klanke-agtigt.

Pladsen i den nu større kabine er god – også på bagsædet, hvor de fleste føler sig godt til rette. Prismæssigt ligger Swift også lunt i svinget med en startpris på under 130.000 kr. Det er helt okay på en bil i den her størrelse, som endda kører ganske godt.

Mere Swift på www.suzuki.dk/modeller/swift

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:
Der kunne godt være et trin mere her, når du kommer op i fart. Men den femtrins gearkasse er fornuftigt gearet, så du klarer dig fint alligevel med fem
Klimaanlæg er en del af Exclusive-udstyret og er et must på alle nye biler i dag
Indtrykket i kabinen er ikke nogen fantastisk kvalitetsoplevelse. Der er en del billig plastik, og skærmen er ikke så fed
Den trecylindrede turbobenziner med bare én liters slagvolumen og 112 hk hører til blandt de bedre af slagsen i klassen. Boosterjet-motoren trækker fint og endda fornuftigt fra lave omdrejninger
Sidespejlene i stål-look matcher farven på bilens tag. Der fås mange andre kombinationer for enhver smag

 

TEKNIKKEN: SUZUKI SWIFT

  • Motor og gearkasse: Trecylindret turbobenziner på 998 ccm • 112 hk • 170 Nm • femtrins manuelt gear • 25,0 km/l
  • Modellen i tal: 0-100 km/t 10,6 sek. • topfart: 195 km/t
  • Pris: 186.970 kr.
  • Priseksempler på andre varianter: Dualjet 16V Club: 129.990 kr. / Boosterjet 1,0 Exclusive Aut.: 207.990 kr.
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler