Slut med burnouts: Næste Mercedes AMG E63 får kun firehjulstræk

Hvis vi lige render spec-listen for den næste Mercedes AMG E63 hurtigt igennem, så skal vi skifte underdrengene mindst et par gange.

boosted_nytbanner

Lækkede dokumenter fastslår nemlig, at den i forvejen hurtige stjerne-tysker bliver endnu vildere, når samlebåndende påbegynder den nyeste aftapning. Standard-udgaven vil sende 563 hestekræfter og 749 Nm ud, når den får asfalt under hjulene, imponerende.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: TOYOTA MR2 MED 1.126 HK GODKENDT TIL GADEBRUG

Tilføj et ‘S’ og det bliver direkte vanvid! Top-varianten vil således kunne lægge fra land i lyskrydset med intet mindre end 603 hestekræfter og 850 newtonmeter fra den fire liters V8’er doneret fra AMG GT-S og C63 (billedet ovenfor). 0-100 km/t i den potente tysker skulle med den opsætning være overstået på beskedne 3,5 sekunder. Det kan godt gå hen og give et ret så heftigt, naturligt nakketræk.

FARVEL TIL HEFTIGE RØGSKYER
Topfarten vil stadig været begrænset til 250 km/t i begge varianter, som det dikteres af en tysk ‘gentleman-aftale’. Men hvad er nu det? I en udtalelse til topgear.com er AMG-chefenTobias Moers citeret for følgende:

“Købere i det segment vælger firehjulstræk”. Hertil tilføjer han, at 90 procent af køberne i Tyskland, der har valget mellem baghjulstræk og træk på alle fire altså vælger sidstnævnte.

LÆS OGSÅ: SE DEN NYE M5 TESTET PÅ ‘RINGEN’ – OGSÅ HER BLIVER AWD EN MULIGHED

Og tages den kommende E AMG’ers effekt-kurve i betragtning, så forstår vi da også godt købernes valg. Med så vanvittigt mange kræfter vil det være hovedløst ikke at overveje firehjulstrækket – selvom det betyder et farvel til de herlige 11-taller. I længden er det nok også noget billigere i dæk-forbrug. Selvom det nok er en af de mindste bekymringer, du gør dig, hvis du har råd til en ny Mercedes E63 AMG.

Forvent at den nye E63 AMG vil se nogenlunde sådan her ud - foto: X-Tomi Design

Forvent at den nye E63 AMG vil se nogenlunde sådan her ud – foto: X-Tomi Design

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar