Sensation på Fyn: Lovligt ræs til Auto Show 2017

Raceday_Odense-2

Fire lovlige ræsaftner har igen fået grønt lys på Fyn i 2017 – det sidste bliver i samarbejde med Auto Show med ekstra køretid

Først kom der gode nyheder fra Aalborg. For folk med hang til hastighed køres der ræs på Kystvejen. Nu er turen så kommet til vores midterste landsdel, som også er omdrejningspunktet for Auto Show 2017 i weekenden 2.-3. september.

Oktantallet på Fyn bliver nemlig ekstra højt i 2017, hvor Odense Kommune har vist velvilje overfor bil-miljøet. Sammen med Fyns Politi og Racedays.dk er der nu landet en aftale, som i 2017 betyder fire lovlige gaderæs på strækningen Stat-Ene-Vej i Tietgenbyen, kun få kilometer fra Odense Congress Center, som huser Auto Show 2017. Dermed vil gaderacere på Fyn slippe for at blive åndet i nakken af ordensmagten. I stedet vil passionen kunne dyrkes under ordnede og sikre forhold.

AUTO SHOW OG RACEDAYS I SENSATIONELT SAMARBEJDE

Som noget nyt og aldrig før set i Danmark går Auto Show 2017 sammen med Racedays.dk om at skabe den bedst mulige sæsonafslutning i det fynske. Helt ekstraordinært sluttes den fynske sæson af med to timers ekstra køretid. På den 201-meter lange Stat-Ene-Vej strækning bliver der således kørt ræs fra kl. 18.00 helt til kl. 24.00 lørdag d. 2. september.

FÅ DET HELE MED: KØB DIN AUTO SHOW-BILLET NU!

skaermbillede-2016-09-28-kl-15-41-15

SIKKERHED I FØRSTE RÆKKE
For Racedays.dk har sikkerheden under de lovlige gaderæs-arragementer stor prioritet. Derfor skal alle kørere bære styrthjelm under løbene. Der vil ligeledes være redningspersonel tilstede, som vil stå klar i tilfælde af uheld.

De fire datoer i Odense er:
29. april: kl. 20.00 til 24.00
27. maj: kl. 20.00 til 24.00
5. august: kl. 20.00 til 24.00
2. september med ekstra køretid til Auto Show 2017: kl. 18.00 til 24.00

Adresse: Stat-Ene-Vej, 5220 Odense SØ.

 

Raceday_Odense-4

face

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar