Se videoen: 322 km/t igennem betalingsanlæg

Du har sikkert tænkt den her tanke: Hvad sker der, hvis jeg kører vanvittigt hurtigt forbi et fartkamera – når det så at fange mig?

Den slags har Top Gear lavet forsøg med, og her viste det sig, at med over 275 km/t kunne kameraet ikke nå at registrere bilen. Det scenarie ville den nye betalingsmotorvej ‘Houston Grand Parkway’ ikke risikere, så de satte sig for at teste det nye og topmoderne automatiske betalingsanlæg med en lige så ny og topmoderne bil – den nye Chevrolet Corvette Stingray.

ku-xlarge-1

LATTERGAS OG 322 KM/T
Den hurtige Corvette ligger inde med en 6,2-liters V8-motor med 455 hk, men det var ikke nok for det amerikanske tunerfirma Hennessey, som havde fået til opgave at køre så hurtigt som muligt i ‘Vetten’. Derfor er den peppet lidt op. Dog ikke så voldsomt, som de har til vane for – de har før tunet modellen til 1.000 hk med to eftermonterede turboladere.

Et HPE600-kit og et lattergaskit er der dog blevet plads til, og i videoen kan du se, hvordan chaufføren sidder med knappen i hånden og aktiverer gassen ved 150 miles i timen (240 km/t). Bilens effekt er på omkring 700 hk.

Bilen når lige over 322 km/t, da den drøner gennem tolden. Om systemet når at opfange bilen, kan du selv se i videoen.

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.