Rustne biler er – sjovt nok ikke – sikre i crashtests

Et svensk forskringsselskabs undersøgelse endte med at bevise det åbenlyse – gamle, rustne biler er ikke så sikre som spritnye 

Hvis der nogensinde har siddet nogen bag rattet i en gammel rusten spand på fire hjul og tænkt over helt præcist, hvor farlig den køretur er, skal de ikke spekulere længere.

I samarbejde med et engelsk forskningscenter svenske forskringsselskab Folksam nemlig fået afprøvet lige præcist det – altså hvor usikker en rust bil er i en ulykke.  Og svaret er – trommehvirvel – ikke overraskende.

Undersøgelsen viser nemlig, at risikoen for at dø i et trafikuheld er 20 procent højere, hvis det er bag rattet af en gammel bil, der er stærkt plaget af rust. Indlysende, men det er dog ikke hele svaret.

LÆS OGSÅ: ER DET HER DEN ULTIMATIVE VOLVO? 242 MED 5-CYLINDREDE S60R-SWAP

Folksam smadrede To Golf Mk. V og to Mazda 6’ere i testen. Frontalt og fra siden. Alle fire produceret fra midt-nullerne til engang i slutnullerne. Alle biler var dog mindst 10 år gamle. Resultatet blev så sammenholdt med den score bilerne opnåede i Euro NCAP’s test, da de var helt nye.

Overraskende nok viste VW’erne ‘postive’ resultater ved kun at score ét point lavere end de 33, modellen oprindeligt fik. Mazda’erne, der var yderligere plaget af rust, dumpede dog fra 26 point i nybilstesten til 18 af slagsen som rustne brugtvogne.

LÆS OGSÅ: GAL AMERIKANER LÆGGE BMW-V10’ER I DATSUN 240Z

Og det er fra Mazda’erne møde med crashtesten, at Folksam har deres ‘op til 20 procent’-tal.  Omvendt er det ikke sikkert, som Jalopnik har skrevet om undersøgelsen, at enhver rusten Mazda 6 af samme årgang vil opføre sig på samme måde i et uheld.

Desuden blev rusten på Mazda’erne bedømt til ikke at have forringet sikkerhedssystemerne i hverken fronten eller på siderne af bilerne.

Moralen? Tja, ingen kan med sikkerhed sige, hvordan din rustne bil vil opføre sig i et uheld.

 

Klik frem og tilbage på pilene