Nyhed fra Precision – 1.400 hk turbo

229-1Den amerikanske turbo-gigant, Precision Turbo & Engine, har netop lanceret deres nyeste skud på stammen. Bæstet hedder PT8685 CEA og er med den nyeste generation af CEA, som kort fortalt betyder, at turbinehjulenes aerodynamik er den bedste til dato. Ja, amerikanerne elsker forkortelser og lange navne.

Netop CEA-teknologien har gjort det muligt for Precision, at få ydelsen på deres turboer til at nå nye højder i forhold til størrelsen. PT8685 CEA har ‘kun’ et 85mm turbinehjul, men er rated til svimlende 1.400 hk. Du skal nok ikke forvente, at din 1,6-liters motor kan slæbe den størrelse turbo i gang, men på grund af de forholdsvis små størrelse på turboens huse, behøver motoren ikke være en kæmpe 6,0-liters for at få fuld udnyttelse af turboens egenskaber. Prisen i USA er sat til 3.849,99$, hvilket omregnet til danske kroner er omkring 21.000 kr. Hertil kommer dansk told og moms samt fragt. Vi glæder os til at se det første eksemplar i Danmark.

Læs mere her: Precisions hjemmeside

Køb hos den danske Precision importør: Ktech.dk 

Næste
Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.