Nye regler for bilsyn: Se de vigtigste ændringer her!

Ved årsskiftet trådte en række nye regler for syn af køretøjer i kraft, og her har vi samlet nogle af de mest interessante.

Vægttavler
Varebiler og mindre anhængere skal ikke længere have vægttavle på siden. Så nu behøver du ikke længere køre med de grimme tal på siden af din fede gulepladebil.

Nyt princip for angivelse af døre
Ifølge EU-reglerne angives kun døre, der ”giver adgang for personer”. Det vil sige, at fremover skal en hatchback ikke længere angives som 3- eller 5-dørs, men som 2- eller 4-dørs. Tidligere angivelser, der ikke følger denne regel, behøver ikke blive rettet, men må gerne rettes i forbindelse med registreringssyn.

Du kan læse mere om ændringerne her

Andre nyheder for 2017:

Automatgear
Det er muligt at tage kørekort til biler med automatgear. Men efterfølgende må du så også kun køre biler med automatgear. Har du almindeligt kørekort, må du stadig gerne køre biler med manuelt og automatgear.

Fjernelse af biler
Vejdirektoratet kan nu fjerne biler, selvom de ikke umiddelbart udgør en akut fare. F.eks. biler i nødsporet på motorvejen. Så få Falck-manden til at hente din bil hurtigt, hvis den går i stykker!

Kørekort til 17-årige
Som et forsøg i tre år er det nu muligt for 17-årige at få kørekort. Men det kræves, at de har en erfaren ledsager med i bilen, indtil de fylder 18 år.

 

Brug pilene til at at bladre frem og tilbage

Smid en kommentar