Nu kan Jeremy Clarksons Sierra Cosworth blive din

Kan du huske afsnit to af den 15. sæson Top Gear? Det der hvor Clarkson, May og Hammond river tre supersedan’er fra 90’erne ud på Autobahn for at køre dem til grænsen… ( og et godt stykke over)

LÆS OGSÅ: DET NYE TOP GEAR SLÅR KEDELIG, 13 ÅR GAMMEL REKORD

Sidste år blev den M3 Bimmer – Richard Hammond kørte i – solgt på auktion. Nu overgår samme skæbne Jeremy Clarksons valg – en Ford Sierra Cosworth. Bilen, Clarkson kaldte for en mageløs belgier, opnåede en tophastighed på 228 km/t på et stykke ubegrænset asfalt, omend den lugtede kraftigt af røg mod slutningen.

boosted_nytbanner

Nu kan du forsøge at gøre den kendte TV-brite kunsten efter. Bilen er nemlig røget på auktion hos Classic Car Auctions i England. Den har kørt 131.000 kilometer – ikke meget for så gammel en bil – og bor du i England, kan du glæde dig over, at bilen holder syn i hvert fald et år endnu.

LÆS OGSÅ: 15 BILER + EN TURBO SELV EN MEKANIKER MÅ OPGIVE

89’er Sierra’en er vurderet til en pris på mellem 13.000 og 16.000 pund – hvilket i dansk valuta er rundt regnet 150.000 kroner, og det er selvfølgelig før dansk afgift… Måske lige lovligt meget for en bil, der er 27 år gammel. Men så køber du også et stykke TV-historie.

Fristet? Se flere billeder af bilen i galleriet herunder og hold øje med auktionen lige her

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar