Nu er der premieredato på dokumentaren ‘I Am Paul Walker’

Det amerikanske TV-netværk Paramount Network har nu offentliggjort premieredatoen for deres næste ‘I Am’-dokumentar – denne gang om den afdøde Hollywood-stjerne, Paul Walker

I marts meldte det amerikanske TV-netværk Paramount Network ud, at de som en del af den dokumentariske ‘I Am’-serie arbejede på en dokumentar om Fast and Furious-stjernen Paul Walkers liv.

Og nu er der ikke længe til, at dokumentaren løber over skærmen. Ifølge CCN er premieredato nemlig sat til torsdag d. 9 august. Altså om bare 19 dage.

PAUL WALKER FORTALT AF VENNER
Bag dokumentaren står de to producerer Derik Murray og Adrian Buitenhuis, der begge var involveret i dokumentaren ‘I Am Heath Ledger’ om det ligeledes afdøde Hollywood-ikon, Heath Ledger.

Den nye Walker-dokumentar vil med hjælp fra de personer, der kendte Paul Walker bedst, fortælle historien om Walkers filmkarriere, men også det velgørenhedsarbejde han var en del af i forbindelse med jordskælvs-katastrofen på Haiti i 2010. Og altså tre år før Walker omkom efter at være forulykket i en Porsche Carrera GT d.30 november 2013.

Derudover berør filmen Paul Walkers passion for det maritime liv og hændelserne om til hans alt for tidlige død som bare 40-årig.

Klik frem og tilbage på pilene