Hurra: Fra den 1. december sælger Nissan igen Skyline-dele

For fans af japanske performance-biler falder julen tidligt i år – Nissan Nismo sælger nu igen dele til Skyline-modellerne

Det sker ikke så sjældent, at bilfabrikkerne holder liv i produktionen af dele til biler, vis samlebånd egentlig er stoppet.

Tilbage i april skabte det da også jubel, da Nissan annoncerede, at mærkets performance-afdeling, NISMO, ville oprette et såkaldt ‘Heritage Program’ for at genstarte produktionen af dele til de legendariske Skyline-modeller.

LÆS OGSÅ: NISMO GENSTARTER PRODUKTIONEN AF SKYLINE-DELE

Og om kun én uge – fra fredag den 1. december 2017 – har NISMO altså de første første 80 dele liggende klar til Skyline R32 GT-R alias ‘Godzilla’. GT-R-ejere har derfor mulighed for blandet andet at købe originale seler, slanger, emblemer samt flere eksteriørdele.

Flere modeller vil med tiden blive omfattet af programmet, lover Nissan. Skyline R33 er den næste bil i rækken, som Nismo vil hjælpe ejerne med at holde på vejene i perfekt stand.

Kan Nissan ikke reproducere originaldelene, vil firmaet overveje at erstatte disse med restaurerede dele.

Det forventes, at det programmet fremover også vil dække R34, Fairlady-bilerne og GT-modeller – hvoraf den bedst kendte herhjemme vel nok er Sunny/Pulsar GTi-R.

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar