Mercedes-Benz GLS 500 V8 – Betaget luksus

mercedes-benz-gls500-03
Den koster mere end en spritny familievilla i provinsen, den bruger brændstof, som skulle man tro, at det var en amerikaner, og så skuffer den faktisk også flere steder.

Engang hed den store basse fra Mercedes-Benz blot GL. Men efter et kærkomment facelift hedder den altså nu GLS. S’et er kommet på, fordi tyskerne gerne vil signalere, at den mere end fem meter lange firehjulstrækker faktisk er en slags forhøjet S-Klasse.

Luksus SUV
Mercedes-Benz GLS 500 V8 er en luksus-SUV. Det ses tydeligt både udvendigt og indvendigt. Tag blot den syv-sæders kabine som et godt eksempel. Her er alt, der kan betjenes, el-betjent.
Du skal for eksempel ikke bakse med at få bagsæderne klappet sammen. Du trykker blot på én knap – og vupti – så er sæderne i den position, du ønsker. I sæderne er der både mulighed for varme og køling, alt efter hvad der nu behager dig. I forsæderne er der en massagefunktion, men glem alt om at sæderne gør det lige så godt som din lokale massør.

Fejlplaceret infoskærm
Alligevel er der noget, der ikke helt stemmer i den store luksus-basse. Hvorfor kan Mercedes-Benz ikke finde ud af at integrere en infotainmentskærm ordentligt?
Den ligner noget, der er købt på nettet og eftermonteret. Bestemt ikke noget, der klæder en bil, som har en startpris på to millioner kroner. Andre og langt mere “nede på jorden-mærker” kan finde ud af at integrere infotainmentskærmen ordentligt.
Så burde de også kunne magte den opgave nede i Stuttgart. De forskellige features i skærmen er der til gengæld ikke noget i vejen med. Ligesom det lækre musikanlæg fra Harman/Kardon spiller uovertruffent.

Lækker, kraftfuld motor
Motormæssigt er det et gedigent kraftoverskud, vi har med at gøre. Ude i motorrummet ligger Mercedes’ nyudviklede 4,7-liters V8’er med to turboer.
Den yder 455 hk og har massive 700 Nm allerede fra 1.800 o/min. Den lækre otte-cylindret motor arbejder, som den skal, men den lyder ikke så brutal som for eksempel den sekscylindret variant.
Og her i 2016 er det ganske enkelt ikke godt nok, at opnå et gennemsnitligt forbrug på blot 6,2 kilometer pr. liter.
Den går måske i USA, nede hos de rige oliesheiker eller hos de nyrige russere. Men her i Europa er det ganske enkelt ikke godt nok. Så kan det godt være, at den æder 100 km/t på lidt mere end fem sekunder, og at den kan køre 250 km/t på toppen, men hvad skal man lige bruge det til, når bilen skal omkring tankstationen hele tiden?

Mercedes-Benz GLS 500 V8 4Matic

Pris: kr.2.603.900,- GLS 500 fås fra kr.1.984.900,-
EU-miks:9,2 km/ltr.
Motor: otte cylindre, to turboer, 4663 ccm
Ydelse: 455 hk ved 5.2500 omdr./min.
Moment: 700 Nm ved 1800 – 4.000 omdr./min.
Topfart: 250 km/t
0-100 km/t: 5,3 sek.
Bagagerum: 680 ltr.
Længde/Bredde/Højde:513/193/185 cm

Artiklen er leveret af biltesteren.dk – læs resten af testen her

biltester

mercedes-benz-gls500-11

Brug pilene til at at bladre frem og tilbage

Smid en kommentar