Mercedes-Benz GLC Coupé – Hvorfor?

Mercedes-Benz-GLC-250-4Matic-01

Mercedes-Benz GLC Coupé er en sportsvogn på stylter. Dybest set giver det slet ingen mening med sådan en bil i modelrækken, men nu hvor den er her, er resultatet måske slet ikke så tosset

Testbilen her er udstyret med en 211 hestes firecylindret turbobenzinmotor. Allerede her har vi det første skænderi, bilen og jeg. Sådan en djævel skal som minimum have motorlyden med sig, og med al respekt for Stuttgarts evner til at være motorproducent, så lyder en firecylindret motor bare ikke olm nok.
Når det så er sagt, er jeg svært begejstret for bilens hurtighed. Takket være den lækre nitrins automatgearkasse som hos Mercedes-Benz hedder 9G-Tronic rammer jeg 100 km/t på lidt over 7 sekunder. Jeg vil også godt rose brændstofforbruget. Den står på de officielle papirer opgivet til at klare 14,5 km/ltr, og med mine 14,0 km/ltr på knap 700 km er resultatet mere end godkendt.

Begejstrer med køreegenskaberne

Køreegenskaberne er også tiltalende. På trods af højden ligger den formidabelt på vejen, også i vejkurver. Mon ikke det skyldes det intelligente forehjulstræk som hos Mercedes-Benz hedder 4Matic? Men alligevel er det imponerende, at der er så godt et vejgreb. GLC Coupé bliver aldrig en bil der giver den her “whauw-følelse” mener mange med forstand på den slags, men efter nogle dage bag rattet i den, giver den alligevel en snert af “her kommer jeg” på den fede måde. Og det er måske slet ikke så tosset, hvis du kan leve med, at folk kaster misundelige blikke efter din bil.

Mercedes-Benz GLC 250 4Matic Coupé

Pris: Denne bil 760.590,- Beskatningsgrundlag: 580.000,-
EU-miks: 14,5 km/ltr.
Motor: 2,0 turbobenzin
Ydelse: 211 hk ved 5.500 omdr./min.
Moment: 350 Nm ved 1.200 – 4.000 omdr./min.
Topfart: 222 km/t
0-100 km/t: 7,3 sek.
Tilladt anhængervægt: 2400 kg m bremser – 750 kg uden bremser
Bagagerum: 500 ltr.
Længde/Bredde/Højde: 4732/2096/1602 mm

Artiklen er leveret af biltesteren.dk – læs resten af testen her

SE BILLEDERNE AF PORSCHE PANAMERA 4S DIESEL I GALLERIET HERUNDER

Mercedes-Benz-GLC-250-4Matic-01

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar