LUMMA: Solgul vanvids-Bimmer har 980 Nm

lumma_x6m_neon_side_3

Synes du, BMW’s 4,4-liters benzin-biturbo-V8’er er potent? Så vent til du kigger under kulfiberhjelmen på tyske LUMMA’s seneste monsterkreation.

Når LUMMA har haft fat i X6M, yder den coupé-agtige SUV langt syd for de 575 hestekræfter, BMW selv opgiver. Med ekstra oktanvæddet kraftfoder tuner tyskerne bilen til at yde skrækindjagende 750 hk og 980 newtonmeter.

Med den arrige effektforøgelse producerer V8’er-hjertet ekstra varme. Dette har LUMMA dog løst ved at lade to massive luftindtag dominere kulfiberhjelmen.

BYG-SELV-VANVID
Som X6M-ejer kan du få de tyske tunere til at stopper der, ved motoren. LUMMA har dog også en visuel løsning, så Bimmeren kan udstråle sin ekstra potens. Krydser du alt af på listen, monterer firmaet CLR Racing-hjul i gigantiske 22″ på 335/25-dæk, der gør sporviden 40 millimeter bredere. Et bodykit, som passer til den enorme bredte og et nyt, brølende udstødningsystem.

Kabinen fyldes med læder og alcantara, du kan smyg dig i. Men faktisk kan alt over A til C-stolperne helt om til måtterne i bagagerummet beklædes med de lækre stoftyper, hvis det ønskes. Desuden emmer bilen af ræs med skridsikre overflader på rat og pedaler.

Den skrig-fluorescerende gule farve er en smagssag, men vælger du den, vil farven går gennem fra det bil eksteriør til rat, dørsider og sæder. Det skriger Pimp My Ride anno 2016.

SE X6M I LUMMA-TRIM I GALLERIET HERUNDER

lumma_x6m_neon_back_2

Brug pilene til at at bladre frem og tilbage

Smid en kommentar