Koenigsegg har gjort det – verdens hurtigeste: 447 km/t!

Foto: Koenigsegg Automotive AB

Lige nu er der krig i superbilernes verden – en krig om hastighed. Svenske Koenigsegg har hurtigste våben lige nu

For bare en måned siden var Koenigsegg i Danmark – nærmere bestemt på Flyveplads Vandel – for at udradere Bugattis rekord fra 0-400 kilometer i timen.

Testkører Niklas Lilja var ikke bare hunderededele, men hele sekunder hurtigere end franskmændene. Da han kørte distancen på 37,28 sekunder. En Chrion er 42 sekunder om samme tur.

Foto: Koenigsegg Automotive AB

Nu har svenskerne sat endnu en vanvids-rekord i USA. Samme Niklas Lilja har nemlig kørt imponerende 448.64 kilometer i timen i gennemsnit på en afspærret strækning i Nevada. Det gør Koenigsegg Agera RS til verdens hurtigste serieproducerede bil.

Faktisk formåede Lilja at presse pedalen til 458.66 km/t. Men skal rekorden tælle, skal det være på basis af et gennemsnit frem og tilbage på strækningen. Agera’en opnåede kun de 458 i timen den ene vej.

Men selv med 448.64 kilometer i timen er Agera RS 44 km/t hurtigere end den tidligere rekordholder, Bugatti Veyron SuperSport.

KLIK HERUNDER OG SE AGERA RS FRA 0-400 KM/T I VANDEL

Kilde: Koenigsegg Automotive AB

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar