Jubel i Aalborg: Streetrace-bane får ny asfalt

02215--1024x683

Organisationen Racedays.dk jubler – det lovlige gaderæs i Aalborg får bedre forhold

Lovligt gaderæs var i 2016 en stor succes for organisationen Racedays.dk, der arrangerer lovlige løb rundt om i landet.

Og 2017 starter godt. Racedays.dk kan således meddele, at dialog med Aalborg Kommune har givet en håndsrækning af de større.

NYT SLIDLAG PÅ KYSTVEJEN
På adressen Kystevejen 50 i Nørresundby ligger det 201-meter lange stykke asfalt kaldet ‘Aalborgbanen’, som Racedays.dk de sidste tre år har afholdt lovlige gaderæs på.

Biler i hobetal har kørt distancen – og det slider selvfølgelig på den mest naturlige og nødvendige del af banen – asfalten.

Til den nye sæson med start fredag d. 7 april kl. 20 vil strækningen være belagt med et nyt slidlag af asfalt . Desuden har Aalborg Kommune igen i år tændt det grønne lys for fem løb på ‘Aalborg-banen´.

Racedays.dk vil ligeledes fortsætte løbsserien ‘DM i Streetrace’, som blev afviklet første gang i sæsonen 2016.

De fem datoer i Aalborg er 
7.april fra kl. 20.00-00.00
5. maj fra 20.00-00.00
30. juni fra 20.00-00.00
4. august fra 20.00-00.00
15. september fra 20.00-00.00
Adresse: Kystvejen 50, 9400 Nørresundby.

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar