Hvad blev der af diktatorsønnens Gemballa-Bimmer?

06-gemballa-01
Længe før der overhovedet var noget, som hed Mansory, Liberty Walk eller for den sags skyld Rocket Bunny, besluttede tyskeren Uwe Gemballa sig i 1981 for at åbne en tunershop i Leonberg nær Stuttgart. 

Her producerede han ekstremt brede skørtesæt til datidens hotteste biler, og det blev hurtigt populært blandt 80’ernes pengestærke købere. De to hjemstavns giganter Porsche og Mercedes fik udviklet Gemballa-kit til en række biler som nogle af de første.

Med i den gale Gemballa-ombygning hører ikke blot mastodontisk brede skørtesæt, men hele læderkabiner, lydsystemer og lakeringer.

SADDAM-BIMMER  
Også BMW’er kunne Gemballa trylle med, til dem der havde penge nok. I sidste halvdel af 80’erne modtog fabrikken således en bestilling fra De Arabiske Emirater på en BMW 635CSi. Bilen, fabrikken endte med at levere, var gul, havde 9″ brede 13″hjul, et kæmpe bodykit, skræddersyet Recaro-læderkabine med gule syninger og tilmed et TV indbygget.

Hertil kommer en hårdere opsat undervogn og et nyt udstødningssystem med hele fire afgangsrør. Alt i alt kostede bilen den arabiske køber 240.000 D-Mark. Eller hvad der i dag svarer til 912.000 danske kroner.

Der skulle dog gå hele 17 år, før den næsten milliondyre Bimmer dukkede op igen. Og hvor helt præcist? Jo, amerikanske styrker fandt i 2003 bilen efter definitivt at have drevet Saddam-regimet fra magten i Irak.
Bilen blev fundet i det palads, der udgjorde boligen for den ældste af diktatorens sønner, Uday Hussien, der blev likvideret i sit hjem af elitestyrker samme år.

MYSTERIE: HVOR ER BILEN NU? 
Da bilen blev fundet efter Saddams fald, havde den lidt betydeligt skade af de ildkampe, der var foregået mellem det irakiske forsvar og de amerikanske styrker.

Af de billeder, som findes af bilen fra 2003, fremgår det tydeligt, at bilen er langt fra den stand, den blevet leveret i 1986. Dog ikke noget, som en reparation – om end en af de større – ikke ville kunne rette op på.

Og heri ligger mysteriet. For ingen ved, hvad der siden er sket med den gule Bimmer. Den er dog med stor sandsynlighed endt i amerikansk varetægt. Amerikanerne beslaglagde nemlig en god del ting og værdier fra Saddam-familien og den irakiske stat efter invasionen. Men hvor 635’eren helt præcist er, er der altså ingen, som ved. Officelt er den ikke set i 14 år.

Gemballa er i øvrigt stadig lige så vanvittigt et foretagende, selvom Uwe Gemballa på tragisk vis blev bortført og dræbt under et forretningsmøde i Sydafrika i 2010.

Fabrikkens seneste påhit er bl.a. GEMBALLA AVALANCHE. En 820 hestes Porsche 911 Turbo.

SE BILLEDERNE AF DIKATOR-BIMMEREN I GALLERIET HERUNDER
imageshandler-1

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar