Hold Danmark kørende – kom til roadshow JobiTransporten

Der er brug for at få den nye generation bag rattet og ud på vejene, så Danmarks erhvervsliv fortsat kan holdes kørende. Derfor er transportbranchen, uddannelses-og udviklingensfonde og fagforeninger gået sammen om roadshowet “JobiTransporten”. Showet, der består af en 16 meter lang Volvo-lastbil med sættevogn, skal give de unge på folke-og efterskolers afgangstrin, samt elever på erhvervsskolernes grundforløb en idé om både job-og uddannelsesmulighederne indenfor godstransporten.

boosted_nytbanner

Den store Volvo-truck rummer bl.a. et simulator-sæt, der selv ned i de små detaljer efterligner den ægte vare. I spillet “Cargo Dynasty” kan lastbilens besøgende opbygge deres helt eget transport-imperium. Er man ekstra skarp på de store biler, kan vennerne sættes til vægs i en quiz på viden om branchen. Den helt ægte vare er selvfølgelig også med rundt i lastbilen , når unge chauffører fortæller om deres egne oplevelser bag rattet.

Allerede i gang
Roadshowet har sin første dag på vejen er mandag d. 4 april. Det første stop blev gjort på erhvervsskolen “TEC” i Hvidovre. Desuden vil lastbilen være at finde på transportmesser og et helt år frem på skoler rundt omkring i Danmark. DHB, Danmarks Hurtigste Bil, på Padborg Park i weekenden d.3-5 juni får også besøg af den sorte Volvo. De nysgerrige kan finde endnu mere info om både job, uddannelse og roadshow på www.jobitransport.dk og på Facebook.

De, som har en “ung trucker” i blodet, kan se lidt af det, der venter i løbet af året, når “JobiTransporten” kommer forbi – kig i galleriet herunder!

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar